Tobakstyper

Der findes mange forskellige tobakssorter – men samme tobakssort kan give meget forskellige resultater – både hvad angår smag, duft og udseende – afhængigt af voksested, dyrkningsmetode og efterbehandling. Derfor tales der i dette afsnit om tobakstyper som et udtryk for de forskellige tobakker, der indgår i diverse blandinger.

Virginia

Virginia er langt den mest anvendte type pibetobak, enten i ren form eller i blanding med andre tobakstyper. Den er i sig selv en af de mildeste tobakstyper og har det højeste indhold af naturlig dextrose (sukker), der giver tobakken en grundlæggende sød smag.

Virginiatobakken stammer som navnet antyder fra det sydøstlige USA, hvor man skelner mellem forskellige voksesteder. Foruden Virginia (der i dag har en relativt beskeden produktion), dyrkes den især i North Carolina og Kentucky – hvor man skelner mellem forskellige ”bælter” som fx Old Belt og Middle Belt. Desuden dyrkes Virginiatobak over en stor del af kloden i øvrigt: I store dele af Sydeuropa foruden Canada, Brasilien, Indien, Kina samt en række afrikanske lande som Zimbabwe, der er en af verdens største tobakseksportører.

DSC_0070Tobakkens blade er 20-50 cm lange og har fra naturens side farver, der varierer fra lys gul over gylden, lysebrun og rødlig til mørkt mahogni-farvede. Umiddelbart efter høst undergår Virginiatobakken en tørringsproces – på engelsk curing –  i store tørrelader. Naturlig lufttørring (air curing) varer en til to måneder og medfører en vis reduktion i det naturlige sukkerindhold og et let øget nikotinindhold. Tørringen kan fremskyndes ved hjælp af varmerør i tørreladen (flue curing) i et par uger, hvilket også medvirker til at bevare et højere sukkerindhold i tobakken.

Tobakkens voksested, klima, dyrkning, høsttidspunkt efterbehandling osv. kan give Virginiatobakken meget forskellig karakter, lige fra den meget lyse og milde til den mørke og kraftige.

Gennem den følgende efterbehandling i form af fx lagring under pres (fermentering), røgning eller varmebehandling (over åben ild eller på kobberpander) kan Virginiatobakken antage en mørkebrun eller helt sort farve. Og gennem blandinger af forskellige Virginiatobakker kan der opnås store variationer og meget forskellige tobakker, som stadig har det tilfælles, at det er rene Virginiatobakker. 

Burley

Burley dyrkes som Virginia oprindeligt i USA’s sydlige stater, særligt Kentucky som stadig står for en stor del af verdens produktion af Burleytobak. Blandt andre vigtige dyrkningsområder kan nævnes Malawi og Mexico.

Burleytobakkens blade er 20-50 cm lange, og farven kan svinge fra lyst brun til meget mørkebrune. Den lagrede tobak indeholder næsten ingen sukker. Det er en følge af, at den lufttørres naturligt og uden sollys i en måned. Det giver den en mere tør og også kraftigere aroma end Virgina. Tobakken brænder langsomt og giver en kølig røg med en ofte let chokoladeagtig duft. Ved efterbehandling, hvor man rister Burleytobakken ved meget høje temperaturer, kommer tobakkens fine aroma helt frem, og smag og styrke ændres til at være rund og fyldig – næsten nøddeagtig.

Burley anvendes i lighed med Virginia ofte i blandinger med andre tobakstyper, men der findes også rene Burleytobakker – især amerikanske mærker, der som regel kommer i granuleret form.

Perique

Perique er en type rød Burley tobak, der i sin originale og bedste form kun dyrkes i et ganske lille område i Louisiana, USA – i St. James Parish mellem New Orleans og hovedstaden Baton Rouge. Det skyldes både klimaet og områdets usædvanlige, sumpede muldjord, så produktionen er meget lille og prisen tilsvarende høj.

Under dyrkningen af Periquetobakken nappes toppen af tobaksplanterne, hvorved de koncentrerer al deres saft og aroma i de blade, der sidder tilbage på planten. Efter høst, tørring og håndstripning (hvor midterstilken fjernes fra bladene) kommer tobaksbladene i store egetræstønder (brugte bourbontønder) under stærkt pres og fermenterer – gærer – her i lang tid. Fra tid til anden tages tobakken ud af beholderne i en kort periode, pakkes ned igen og efterfermenterer. Hele denne proces varer mindst et år, ofte endnu længere.

STG perique

Periquetobakken importeres i de egetræstønder, hvor den har været lagret under pres i mere end et år. Foto fra Scandinavian Tobacco Group’s fabrik i Assens.

Perique er en stærk tobak, mørk og næsten olieret med smag af peber og figner. Den er ikke beregnet til rygning i sin rene form, men indgår i begrænsede mængder – normalt op til højst 15 procent – i blandinger med især Virginiatobak. Iblandingen af Perique har ikke alene betydning for smagen, men medfører desuden på grund af sit syreindhold en reduktion af den basiske Virginiatobaks tendens til at bide lidt på tungen, hvis den ryges for kraftigt.

Læs også artiklen om piberyger.dk’s besøg hos Perique-avlere i Louisiana.

Kentucky

Kentuckytobak er – i lighed med Perique – egentlig en Burleytobak, der gennemgår en særlig behandling. Efter høst røges den over bål, hvilket giver en tobak, der er en del lettere end fx Latakia (se denne), men meget aromatisk og med en ganske unik karakter. Det er en udpræget blandingstobak, der anvendes i begrænsede mængder.

Kentuckytobakkens blade er 30-70 cm lange og ensartede mørkebrune. Styrken varierer fra medium til meget kraftig, og den relativt store styrke i Kentuckytobakken skyldes, at man under væksten gøder jorden kraftigt for at opnå tykke og meget olieholdige blade. Kentuckytobakken dyrkes og tørres i øvrigt som burleytobakken. Efter endt tørring røges tobakken i store røglader over åben ild i lighed med Latakiaen, dog ikke helt så kraftigt. Smagen er meget fyldig og tør med noter af jord og røg.

Orientalske tobakker

Dette er fællesbetegnelsen for en række forskellige tobakker, der dyrkes i Tyrkiet, på Balkan og i Rusland. De bedst kendte typer er Izmir og Dubec (fra Tyrkiet), Xanthi, Komotini, Drama og Serres (alle fra Makedonien i Grækenland) og Samsun (fra sydkysten af Sortehavet). En generel karakteristik af disse tobakker er en kraftig aroma og en krydret, tør og til tider let syrlig smag.

Tobakken har ret små blade, der varierer i størrelse og form fra små hjerteformede blade af 2 cm’s længde til store pileformede blade af 15 cm’s længde. Farven går fra lys gylden til mørk orange. Den kraftige aroma udvikles ved, at tobakken dyrkes under meget tørre forhold, hvorved tobaksplanten danner et vokslag på bladene for at hindre udtørring. Dette vokslag indeholder naturlige aromatiske olier. Orienttobakken håndplukkes blad for blad. Efter høsten sættes bladene på lange snore og soltørres i lange guirlander.

Latakia

Latakiatobakken stammer som navnet siger fra den syriske havneby af dette navn, hvorfra ­tobakken især tidligere blev udskibet til Europa. I dag dyrkes hovedparten af Latakiatobakken dog på Cypern, selvom det krigshærgede Syrien fortsat opretholder en beskeden produktion. Det er den mest kendte af de orientalske tobakker og i det hele taget det mest anvendte krydrede islæt i tobaksblandinger (mixtures). Tobakkens særlige aroma er resultatet af en efterbehandling, der efter høst og tørring omfatter opvarmning/røgning af tobakken i særlige røglader, hvor der antændes bål af eg og fyrretræ tilsat aromatiske urter.

Latakia er en helt sort og meget tung tobak med en udpræget røget karakter, som kun de færreste piberygere føler trang til at nyde i ren form. Derimod er den uundværlig i en lang række traditionelle mixtures, hvor indholdet af Latakia kan variere fra nogle få og op til 40-50 procent.

Havana

Cubanske og andre cigartobakker anvendes i små mængder i et begrænset udvalg af Virginablandinger og mixtures.

Cavendish

Cavendish er en behandlingsmetode i højere grad end en tobakstype. Ved fremstillingen af traditionel Cavendish anvendes som regel en ren Virginiatobak – i visse tilfælde Burley eller Kentucky – der opvarmes til høje temperaturer ved hjælp af damp og derefter lagres under pres.

NTG cavendish_1Denne behandling giver en mørk eller helt sort tobak med en mild og aromatisk duft og smag, hvor den oprindelige tobakssmag ikke ligger under for det aromatiske islæt. Et godt eksempel på denne tobakstype er Rattray’s Black Virginia.

På fotoet ses anlægget til opvarmning af tobakken hos Scandinavian Tobacco Group i Assens.

Den traditionelle behandlingsmetode kan kombineres med eller helt erstattes af tilsætning af smagsstoffer til tobakken. En del moderne udgaver af Cavendish er generelt flavoured i en grad, så den oprindelige smag af tobak er mere eller mindre forsvundet. Her er tobakkens karakter opnået ved tilsætning af flydende blandinger af sukker, lakrids og andre smagstilsætninger (fx vanille, rom, chokolade, jordbær…) som tobakken indsovses i for at frembringe en sød og blid smag.

Tobakken (tilbage)

Skæring og efterbehandling

Tobaksmærker