Skæring og efterbehandling

Som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte tobakstyper er det i høj grad efterbehandlingen, der adskiller og for nogles vedkommende helt definerer de enkelte tobakstyper. Perique og Cawendish fx, der før efterbehandlingen ”kun” er henholdsvis en Burley og en Virginiatobak.

Enhver tobak gennemgår én eller anden form for efterbehandling, der som minimum omfatter tørring umiddelbart efter høst samt lagring. Forud for (i visse tilfælde efter) lagringen blandes forskellige tobakstyper – fx rene Virginiatobakker, der har gennemgået forskellig behandling, eller en blanding med Virginia eller Burley og krydrede indslag af fx Perique.

Smagsstoffer

Efterbehandlingen kan også omfatte tilsætning af søde- eller smagsstoffer. Hvis det sker umiddelbart efter høst og tørring – altså forud for  blanding, presning, lagring og skæring – taler man (med et engelsk udtryk) om casing. Det kan anvendes for at forbedre en dårlig tobakskvalitet eller blot stabilisere kvaliteten.

Tobakkens kvalitet afhænger af mange ting: Sort, dyrkningssted, klima og øvrige vækstbetingelser, høsttidspunkt og -metode og hele den videre håndtering. Den dårligste og billigste råtobak med ringe smagsegenskaber (og ofte lavt nikotinindhold) udsættes typisk for en kraftig casing, der i kraft af smags- og sødestofferne sikrer et ensartet produkt. Så slutresultatet i plastlommeposerne altid bliver det samme, nærmest uafhængigt af den oprindelige tobakskvalitet.

Også råtobak af god kvalitet udsættes til tider for casing. Hvis fx det naturlige sukkerindhold (dextrose) i Virginiatobak er i underkanten, kan man tilføre en mule sødestof – uden at det behøver at ændre tobakkens smag og karakter. Der kan også tilføres smagsstoffer, som det er tilfældet for visse specielle tobakker. Men det er karakteristisk for kvalitetstobakkerne, at casingen enten fremhæver tobakkens naturlige sødme og/eller smag – eller (hvor den er kraftigere) fungerer som et smagsmæssigt supplement uden at overdøve tobakkens egen smag og karakter.

Hvis smags- eller duftstoffer tilføres efter presning, lagring og skæring, taler man om top dressing. Begge metoder er udtryk for at tobakken er flavoured – men der menes som regel top dressing, når man taler om flavouring.

Presning/Lagring

Gl_By_08Efter høst og tørring kan bladene af de forskellige tobakstyper, der indgår i den pågældende blanding, anbringes skiftevis i lag i en blok, der udsættes for et voldsomt pres, i nogle tilfælde under opvarmning, hvorefter blokkene lagres og fermenterer (gærer) i en kortere eller længere periode. En anden (mere sjælden) metode er at spinde tobaksbladene til et fast reb, ofte med dæksblad omkring, som derefter lagres og fermenterer.

Fotoet viser en tobakspresse som den
så ud for ca. 150 år siden – i Den Gamle By i Århus

Efter presning og lagring skæres tobakken, hvilket kan ske på flere forskellige måder.

Flake

Den sammenpressede blok af tobak bliver efter lagringen som regel skåret i mindre blokke, 3-5 cm i kvadrat eller større, som derefter skæres i ca. 1 mm tykke skiver på tværs af de enkelte tobaksblade i blokken – og man har dermed de færdige flakes, hvis det drejer sig om en tobak af denne type.

Hele denne omstændelige proces med presning og fermentering fremhæver de enkelte tobakstypers fine smagsnuancer, og den enkelte skive eller flake bliver en tobaksblanding i sig selv. Flake er fællesbetegnelsen for denne type tobak, der fra tid til anden også benævnes flake cut, sliced cut og cut cakes.

Flakes bør ryges i piben på den måde, at man tager en passende mængde af flagerne, brækker dem (om nødvendigt) over i en længde, der svarer til pibehovedets dybde, løsner dem ganske let ved at rulle dem mellem fingrene, stopper dem lodret ned i piben, kradser let op i overfladen med en negl – og tænder piben. Hvorefter de lodrette tobakstråde gør det muligt at ryge stoppet jævnt, ganske langsomt og ubesværet hele vejen til bunden af piben.

NTG tobakspresseIndrømmet: Det er lettere sagt end gjort, men det kan læres, og det giver faktisk en ganske anden oplevelse af tobakken, end hvis man nuldrer tobakken først.

Fotoet viser en moderne tobakspresse hos Scandinavian Tobacco Group i Assens. En meterhøj stak af tobaksblade bliver under pres reduceret til 10 cm tykke plader (i anlægget til højre) inden pladerne anbringes – en halv snes ad gangen – i trykkamrene til venstre, hvor de efterfermenterer under fortsat pres.

Skåret

Tobak af typen skåret – også kaldet ready rubbed, rubbed out, cut plug eller loose flake – starter på samme måde som flakes – dog som regel som noget større flakes, hvor de enkelte skiver løsnes, så tobakken ligger som mere eller mindre ensartede strimler af tobak med større eller mindre faste partier ind imellem. Stort set samme resultat man selv opnår, hvis man nuldrer en flaketobak mellem hænderne.

De pressede blokke af tobak kører gennem maskinen hos Scandinavian Tobacco Group i Assens og ender som ready rubbed/skåret tobak.

 

Curley Cut/Cut Rolls (Navy Cut)

Gl_By_04Det traditionelle udstyr til fremstilling af curley cut (spundet tobak) minder en del om rebslagerens udstyr. (Foto fra Den Gamle By i Århus)

Curley cut – også kaldet spun cut – er en relativt sjældent forekommende skæringstype, da den er arbejdskrævende og dermed dyr at fremstille. Tobakken er ikke presset i blokke, men består af håndstrippede tobaksblade (dvs. bladenes midterribbe er fjernet), som er spundet – lagvis af forskellige tobakstyper – til et tov, ofte med et dæksblad omkring, der efter fermenteringen er ½ til 3 cm tykt. Derefter er tovet skåret i skiver, lige til at putte i piben.

De enkelte skiver udgør på denne måde i sig selv en lille tobaksblanding og er derfor – i lighed med flakes – beregnet til at ryges som de er: Fold et passende bundt af skiverne, stop dem ned i piben, krads let op i overfladen – og tænd.

Cut Rolls – der også bærer betegnelsen navy cut – minder om curley cut/spundet tobak, men er en mindre arbejdskrævende metode til at opnå næsten samme resultat: De enkelte tobakstyper, der indgår i den pågældende blanding, er presset i tynde plader, der anbringes lagvis ovenpå hinanden og derefter rulles som en roulade til en meget fast stang eller pølse, som efterfermenterer i kortere eller længere tid, inden den skæres i skiver. Tobakken behandles og ryges som en curley cut.

Granuleret

Cross cut eller granulering er en amerikansk skæringstype, der er let at stoppe og brænder let. Ved fremstillingen skærer man som vanligt tobaksbladene på langs, men efterfølgende også på tværs, så man får nogle ret fine firkantede tobaksstykker og dermed undgår de lange tobakstrevler. Især amerikanske tobakstyper med indhold af hovedsageligt Burleytobak er som regel granuleret. Tobakken bliver let lidt tør, og både skæringen og manglen på fugt medfører en ret høj forbrændingstemperatur, som passer meget godt til Burleytobakkens natur – men man når hurtigt ned til bunden af stoppet, så særlig drøj er den ikke.

 Tobakken (tilbage)

Tobakstyper (tilbage)

Tobaksmærker