Det første stop

Det kræver lidt tid, omhu og tankevirksomhed at ryge pibe – modsat cigaretterne, som man kan ryste ud af pakken, tænde og ryge når og hvor som helst (hvor der ikke lige er rygerestriktioner) og gentage processen et kvarter senere, nærmest uden selv at bemærke det. At ryge pibe er derimod en bevidst handling. Hvilket i sig selv og på mange måder er en fordel – men også betyder, at det ikke nødvendigvis er en god idé helt at droppe cigaretterne, straks man begynder at ryge pibe. Hvis man ryger sin pibe i de situationer, hvor man kan koncentrere sig om det, og i andre tilfælde tyr til cigaretterne – så vil der ret hurtigt blive længere og længere mellem sidstnævnte.

Inden stoppet bør man skille, løsne og evt. lufte tobakken, der som regel ligger ret hårdt sammenpresset i sin blikdåse, og evt. flytte en rygeklar portion over i sin tobakspung.

Stop

Stop piben jævnt og i ét stræk, så man undgår at lagdele stoppet, og ikke for fast: Så tilpas let, at man kan trække luft gennem piben med kun den mindste smule modstand – og slut med et let tryk med pibestopperen. Bliver stoppet så fast, så man kun kan trække luft igennem med et vist besvær, så krads tobakken ud og begynd forfra.

Den nye pibe – og det gælder uanset den er ”tilrøget” fra fabrikken (dvs. påført en kulbelægning på indersiden) – bør de første fire-fem gange kun stoppes med ca. en tredjedel af den mængde tobak, der kan være i piben. Derefter et tilsvarende antal gange med ca. to tredjedele og først derefter med den fulde mængde tobak. Det har også den fordel, at det som ny piberyger kan være lidt svært at ryge en hel pibe tobak til bunds, så på denne måde bliver både piben og rygeren tilrøget.

Tænd

Piben tændes ved at føre lighterens flamme rundt på brandfladen, samtidig med man suger temmelig kraftigt på mundstykket. Første forsøg lykkes aldrig! Der sker kun dét, at tobakkens overflade forkulles og rejser sig lidt. Stop overfladen meget let sammen med pibestopperen og tænd igen. I andet eller tredje forsøg lykkes det som regel at få en jævn brand i hele tobakkens overflade.

Ryg

Ryg jævnt og roligt. De første gange skal man selvfølgelig koncentrere sig lidt og lære hvordan, men det bliver hurtigt en vanesag at ryge i et passende tempo, så ilden holdes ved lige uden at piben bliver for varm. Det kan ske for enhver, at piben går ud undervejs. Så tænder man den bare igen.

Og hold mundvandet i munden! Også det er et spørgsmål om lidt øvelse, men selv garvede piberygere kan opleve, at piben begynder at syde eller snorke. Ved at køre en piberenser ind via spidsen og til bunds i piben (en af grundene til, at eventuelle indbyggede filteranordninger bør fjernes) undgår man, at fugten i piben kommer til at koge. Man må derimod ikke begynde at tage spidsen af piben så længe den er varm, for så risikerer man at knække tappen!

Hvis man pludselig ikke kan trække luft gennem piben, skyldes det formentlig at en lille stump tobak blokerer for røgkanalens udmunding i pibehovedet. Ved at føre den tynde, spidse del af pibekradseren forsigtigt ned langs kammerets inderside til røgkanalens udmunding og kratte lidt, inden man stopper tobakken let sammen igen, kan man som regel løse problemet.

Ryg piben – helst i ét stræk og til bunds, dvs. til og med den sidste smule tobak. Hvis man af en eller anden grund er nødt til at afbryde sin piberygning, kan den slukkede/kolde pibe godt tændes igen, men denne del af rygningen bliver aldrig en nydelse på højde med den første del. Det er dog klart bedre for piben at ryge den til bunds ad flere gange frem for at kradse den uforbrændte tobak ud. En pibe, der aldrig ryges til bund, bliver efterhånden sur og ubehagelig at ryge på.

Vær i øvrigt opmærksom på, at det som regel varer mellem en halv time og tre kvarter at ryge en fuld pibe tobak – så har man ikke den tid til rådighed, er det en god idé at stoppe mindre tobak i piben.

Tøm piben

Når piben er røget til bunds, tages asken ud med pibekradseren. Kør derefter en piberenser ind via mundstykket og til bunds i piben – og tag den ud igen. Nogle piberygere lader en piberenser sidde i piben, indtil den skal bruges igen, men det er en dårlig idé. Piben skal kunne ånde, mens den hviler.

Første gang det lykkes at ryge en portion god tobak til bunds i en god pibe, stifter piberygeren bekendtskab med det fænomen, ingen cigaretryger nogensinde har oplevet: Man er behageligt mæt af tobak! Det kan være lidt overvældende de første få gange og medføre lidt svimmelhed og sved på panden, men det går over. Derimod fornemmes selve tobakkens smag længe efter i mund og svælg, og den fysiske fornemmelse af, at man har fået tobak nok, bliver i kroppen i flere timer.

Den nye piberyger (tilbage)

Den første pibe (tilbage)

Den første tobak (tilbage)

Efter den første pibe