Der findes et virvar af forskellige pibemodeller, klassiske såvel som moderne, mellemting og krydsninger af forskellige modeller. Her vil vi imidlertid koncentrere os om de allermest almindelige – som netop er almindelige, fordi de har de bedste rygeegenskaber og for de fleste vedkommende også er de smukkeste.
Først en kort gennemgang af de begreber man anvender, når det gælder om at beskrive en pibe:
Hovedet er den del af piben, man putter tobakken i. Det kan have mange forskellige udformninger, som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte modeller.
Kammeret er den indvendige del af pibehovedet, hvor forbrændingen foregår, og kan være enten cylindrisk eller konisk – dvs. spidse til ned mod bunden.
Halsen er den del af piben, der forbinder hovedet med spidsen. Hoved og hals er normalt fremstillet i ét stykke bruyere, men der findes modeller, hvor en del af halsen af dekorationshensyn er erstattet af et andet materiale som fx bambus eller horn. Ligeledes er nogle piber forsynet med en ring (stål eller evt. sølv) omkring taphullet, hvilket ud over dekorationen tjener til at forstærke denne ret sarte del af piben. Også halsen kan have meget forskellige udformninger: Rund, oval, firkantet (normalt rhombeformet), kort eller lang, lige eller buet.
Spidsen sidder fast med en tap i halsens taphul og er i den anden ende forsynet med mundstykke eller bid. Spidsen er traditionelt fremstillet af hårdt, vulkaniseret gummi eller bakelit, i vore dage oftest af et plastprodukt (acryl), mens især merskumspiber ofte har spidser fremstillet af enten rav eller en blanding af bakelit og rav. Spidsens form tager som regel udgangspunkt i pibehalsens form (rund, oval, firkantet osv.) og snævrer jævnt til mod mundstykket for at skabe den rigtige bidhøjde. Hvis spidsen er klemt sammen kort efter pibehalsen og flad resten af stykket hen til biddet, taler man om en sadelspids.
Røgkanalen går fra bunden af kammeret, gennem halsen til spidsen, der ligeledes har en røgkanal. Her er det meget vigtigt, at røgkanalens udmunding er præcis i niveau med bunden af kammeret, så man kan ryge piben til bunds.
Balancen handler om den oplevelse man har, når piben sidder forankret mellem tænderne, og er udtryk for forholdet mellem længden, vægten og pibens udformning. En kort og let pibe føles selvfølgelig helt ubesværet – men det samme kan både længere og tungere piber, afhængigt netop af udformningen.
DE KLASSISKE PIBEMODELLER
Billard
Den klassiske og nok mest almindelige pibe har en lige, regelmæssigt rund hals, der sidder vinkelret på hovedet, som er cylindrisk ned mod den afrundede/ægformede bund. Spidsen er lige, hals og spids er ca. lige lange, og kammeret er ca. dobbelt så dybt som det er bredt.
En rigtig god allround model, der ofte fremstilles som ret små og lette piber med en god balance – selvom alle størrelser og godstykkelser forekommer.
Lovat
Kammeret som Billard (dobbelt så dybt som det er bredt) og halsen noget længere – mens spidsen, der er en sadelspids, til gengæld er ganske kort.
En ret kort og kompakt model med (normalt) lidt kraftige godstykkelse end fx Billard og dermed en god udendørspibe, der normalt har en rigtig god balance.
C
anadian
Ligner Billard, men hovedet er lidt mere æg-formet, halsen er oval og en del længere – spidsen tilsvarende kortere og ligeledes oval. Kammeret er ca. dobbelt så dybt som det er bredt.
En æstetisk meget flot model, der i normalstørrelserne har samme rygeegenskaber som Billard, men i øvrigt ofte fremstilles i ret store udgaver. Ses ofte som birds eyes, hvor den ovale og ret lange hals lader de tværgående åretegninger kommer til deres fulde ret.
Pot
I sin grundform som Billard med rund, lige hals og spids vinkelret på det cylindriske hoved, men hovedet er bredere og lavere i en grad, så kammeret bliver lige så bredt som det er dybt.
En udpræget specialmodel, særligt beregnet til mixtures af den engelske type – dvs. med krydrede indslag af latakia og/eller orientalske tobakker. Den store brandflade sikrer, at der er ild i alle blandingens forskellige tobakstyper på samme tid og giver en mere harmonisk smagsoplevelse.
Bend (krum)
I sin grundform som Billard, men halsen krummer og/eller er mere eller mindre vinklet i forhold til hovedet og forsynet med en tilsvarende krum spids. Der tales om ¼, ½, ¾ og full bend, hvor sidstnævnte er udtryk for en fuld krumning, så hoved og hals er parallelle.
Den krumme pibe er bekvem, hvis man har den i munden hele tiden (som enhver kan se på malerier af Skagensfiskere). Men den er ikke noget godt valg for den nye piberyger, fordi det kan være svært at holde den krumme pibe tør under rygningen.
Apple
I sin grundform som Billard med lige hals og spids vinkelret på hovedet, men hovedet har æbleform (tykkest forneden), hvilket giver tykkere vægge og et hoved, der er mindre varmt at holde på, men også en noget tungere pibe i forhold til Billard. Kammeret er ca. halvanden gang så dybt som det er bredt.
Modellen er bl.a. meget velegnet til visse typer (fx let fugtige) tobakker, der kræver en ret høj forbrændingstemperatur. Den ret lave dybde af kammeret er også bekvemt, når man ryges flakes, der stoppes lodret ned i kammeret.
Prince
I sin grundform som Apple, dvs. med æbleformet hoved – men hovedet er noget bredere og lavere, spidsen længere og som regel let krummet. Kammeret er kun lidt dybere end det er bredt.
Med samme egenskaber som Apple – udpræget en pibe til flake tobakker, mens pibens udformning i øvrigt mere indbyder til lænestol end til udendørs aktiviteter.
Poker
Cylindrisk – tøndeformet – pibehoved med flad bund, vinklet lidt i forhold til hovedet. Halsen vinkelret i forhold til hovedet. Spidsen er let krummet, hals og spids er ca. lige lange, og kammeret ca. dobbelt så dybt som det er bredt.
En typisk håndholdt pibe (der kan stilles fra sig uden at vælte, når der fx skal lægges en royal straight flush), men ikke egnet til brug, hvor man ikke har mindst én hånd til rådighed.
Bulldog
En anderledes, men meget populær og ret kort pibe. Firkantet (rhombeformet) hals vinkelret på det runde, ret lave hoved, hvis bund er kantet ligesom halsen og på sit bredeste sted forsynet med to smalle, parallelle fuger. Spidsen er lige og kort (ofte formet som sadelspids) og kammeret er kun lidt dybere end det er bredt.
En rustik model, der er meget solid pga. sin korte og kompakte form. Den tåler nogle knubs og er let at stikke i lommen og have med sig overalt – den typiske udendørspibe, som også har en god balance og sidder bekvemt i munden
Dublin
En irsk pibetype inspireret af kridtpibens traditionelle form med lige hals og spids og et pibehoved, der er vinklet let forover i forhold til halsen. Kammeret ca. dobbelt så dybt som det er bredt.
Nogenlunde samme rygeegenskaber som Billard. Det let vinklede hoved gør ikke noget godt for balancen, hvilket dog kompenseres af, at den oftest fremstilles i meget lette udgaver.
Woodstock
Som Dublin, men med let kurvet hals og spids.
Samme egenskaber som Dublin. Passer med den kurvede hals og spids på en måde bedre til det vinklede hoved, der giver en ret lang pibe med tendens til at “hænge nedad”.
Tuba
Ligner lidt Woodstock, men hovedet er viklet mere forover, og der er ingen markant overgang mellem hals og hoved – og hele piben er ret kort. Kammeret er ca. dobbelt så dybt som det er bredt og konisk, dvs. snævrer ind mod bunden.
Den korte længde og normalt ikke for kraftige gods i piben giver en rimelig balance. Kammerets form gør det desuden meget let at ryge hver pibe helt til bunds – som man jo altid bør gøre.
Churchwarden
Forholdsvis lille pibehoved med lige eller let krummet hals og ekstremt lang spids, op til 25-30 cm totallængde. Kammeret ca. dobbelt så højt som det er bredt.
Den typiske “ild i pejsen og hygge i lænestolen”-pibe! Den lange spids køler røgen
ret mærkbart, hvilket faktisk giver nogle anderledes og meget behagelige smagsoplevelser.