Piben på museum

Piben og tobakken er tilsammen både industri-, kultur- og idehistorie. Tobaksproduktionen har landet over beskæftiget tusindvis af danske arbejdere og håndværkere gennem 300 år. Adskillige danske pibefabrikker har opnået verdensry og eksporteret for millioner af kroner gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Og både ude i verden og herhjemme er der udviklet banebrydende videnskab og stor kunst under nydelsen af piben og tobakken – tænk blot på Albert Einstein og J.R.R.Tolkien, Niels Bohr og Johannes V. Jensen. Og mange flere.

Piben kunne i den grad fortjene det museum, den aldrig fik og med stor sikkerhed aldrig får i Danmark. Det vil nemlig være politisk ukorrekt. De svenske verdensmestre i politisk korrekthed viste vejen, da “Tobaks- och Tändsticksmuseet” på Skansen i Stockholm blev ryddet for størstedelen af sin samling og blev til “Snus- og Tändsticksmuseet”. Og Den Gamle By i Arhus, der ved en donation fra Skandinavisk Tobakskompagni kom i besiddelse af over 2.000 genstande fra pibemuseet i den nedlagte W. Ø. Larsens tobaksforretning på Amagertorv i København – foruden en stor del af Skandinavisk Tobakskompagnis egne museumsgenstande – har efter mere end 10 år fortsat samlingen stående i papkasser på depotet. Og dér får den nok lov at blive stående.

Men.. der er dog enkelte muligheder for at se piber og studere pibehistorien på museer. Først og fremmest i udlandet:

Holland og Frankrig

Amsterdam Pipe Museum
Det hollandske pibemuseum (der tidligere hed Pijpenkabinet) har til huse i et af de historiske huse i Prinsengracht ved en af byens talrige kanaler. Tidsmæssigt omfatter udstillingen piber fra de foregående 2500 år (!) idet de ældste eksemplarer er tidlige præcolumbianske lerpiber, hvorfra man kan følge udviklingen frem til den moderne europæiske pibe – med afstikkere til rygeredskaber fra klodens fjernere og mere eksotiske egne. En stor del af samlingen udgøres af de hollandske kridtpiber – meget naturligt, idet netop hollænderne dominerede både produktionen og udviklingen af disse piber i midten af 1600-tallet. Læs mere om Amsterdam Pipe Museum.

Musee de la Pipe et du Diamant, Saint Claude
Siden midten af 1800-tallet, da en dygtig pibemager (der normalt arbejdede i merskum) i den lille franske by Saint Claude i Jurabjergene ikke lang fra Schweitz skar den første pibe i bruyere, har byen været Europas og dermed verdens centrum for pibefabrikation med på et tidspunkt flere end 5.000 ansatte på op mod en snes pibefabrikker. Sådan er det ikke længere.  Færre end 100 medarbejdere arbejder nu for en håndfuld producenter – hvoraf Chacom er den betydeligste. Men “verdens pibehovedstad” er synligt stolt af sin pibetradition, og man ser piber overalt: I blomsterbede, på gavlmalerier og som skulpturer – og naturligvis på byens pibemuseum. Læs mere om pibemuseet i Saint Claude.

Danmark

Danmark har fostret pibemærker, berømmede og markedsdominerende over store dele af verden fra 1940-erne og halvtreds år frem: Bari, Kriswill, Georg Jensen, Stanwell og flere andre. Fabrikkerne er lukket (Stanwell er i dag et logo, der sættes på italiensk producerede piber), men Danmark er fortsat verdens førende producent af håndlavede piber. Danmark er målt på indbyggertal verdens mest piberygende nation. Danmark er i dag verdens største producent af pibetobakker..

..men Danmark har ikke noget museum, der kan fastholde fortællingen om dette enestående stykke danske industri-, håndværks- og designhistorie. Tobakkens og tobaksindustriens historie er fastholdt på et par museer. Hvad piben angår er der alene mulighed for at se et par pibesamlinger – interessante i sig selv, men ikke sat ind i nogen pibehistorisk sammenhæng:

Den Gamle By, Aarhus
Selvom museet efter mange år ikke har fundet lejlighed til at udstille sin store pibesamling (se ovenfor) har man selvfølgelig ikke kunnet se bort fra, at tobaksforretningen var en uundværlig del af butikslivet i en dansk provinsby i slutningen af 1800-tallet. Tobaksforretningen i Den Gamle By er en tidstypisk butik med både cigarer, skråtobak og pibetobak – og tydeligvis udsalgssted for en af de selvstændige tobaksspindere, der siden slutningen af 1600-tallet slog sig ned overalt i landet og dominerede tobaksproduktionen, indtil industrialiseringen for alvor slog igennem et par hundrede år senere. Tobaksspindernes laugssymbol – de tre forgyldte tobaksruller – pryder facaden, og værkstedet lige bag butikken omfatter værktøj og maskiner til spinding, presning og skæring af tobak. Læs mere om tobaksforretningen i Den Gamle By.

Danmarks Industrimuseum, Horsens
Danmarks Industrimuseum prøver i høj grad ikke blot at illustrere, men levendegøre håndværks- og industrimiljøer som de engang udfoldede sig i alle større danske provinsbyer. Herunder tobaksindustrien der på sit højdepunkt i Horsens omfattede kendte producenter som Petersen & Sørensen (1865-1986), Poul Petersen (1932-1973) og Alfred & Christian Petersen (1974-2000). På museet er bl.a. indrettet værkførerkontor og produktionslinje fra en tobaksfabrik og i sammenhæng hermed en overdådighed af genstande som tobaksemballage, skilte og andet salgsmateriale og diverse værktøj. I museets “butiksstrøg”, der tidsmæssigt ligger et sted i mellemkrigstiden, er også indrettet en velforsynet tobaksforretning . Læs mere om Danmarks Industrimuseum.

Storm P Museet, Frederiksberg
Den store humorist, forfatter, skuespiller, tegner og maler Robert Storm Petersen har sit eget museum på Frederiksberg Runddel i det kvarter, hvor han boede og færdedes gennem hele sit liv. Ud over Storm P’s tegninger og malerier rummer museet mange af Storm P’s personlige effekter. Det gælder fx hans arbejdsværelse med det originale interiør og hans store samling af piber. Samingen rummer over 450 piber og er dermed den største i Danmark. Storm P var en passioneret samler og der er piber fra stort set alle verdensdele, udskårne i merskum, bambus- og porcelænspiber, vandpiber og ceremonielle piber. Mange af dem i usædvanlige og finurlige udformninger. Og en del af dem med en personlig historie om de tidligere ejere og om hvordan Storm P erhvervede dem. (Foto: Storm P Museet)

Kongernes samling, Amalienborg
Kong Frederik 9., H.M. Dronning Margrethes far, der regerede fra 1947 til sin død i 1972, var ryger livet igennem – gennem mange år cigaretryger, men på sine lidt ældre dage en passioneret piberyger, der sjældent sås uden en pibe i munden. Typisk med ild i en temmelig kraftig mixture med en god del latakia og orientalske tobakker. Og forkærligheden for piberne satte også præg på kongens arbejdsværelse – der i dag er bevaret og opstillet i Christian 9.s Palæ på Amalienborg. Frederik 9. opbyggede i sine år som piberyger en meget stor samling piber, der alle er blevet røget flittigt. Mange af dem står på hans arbejdsbord og desuden er et stort kvadratisk stuebord fyldt med piber. (Foto: Kongernes Samling)

Historien (tilbage)

Pibens udvikling (tilbage)

Bruyerepiben (tilbage)

Litteratur