Piben leder i nogen grad tankerne hen på chesterfieldsofa og pejs, tweedjakke og maltwhisky, men det må vi piberygere jo så prøve at leve med.. En god tobak i en smuk pibe signalerer dog først og fremmest voksen mand – og det er selvfølgelig synd for pigerne, som desværre stadig ikke kan tage en pibe i munden uden at signalere 70’er flipper. Men de burde nu prøve alligevel..
Rygning er en last. I den forstand at de, der ligger under for den, kun er i stand til at lægge den fra sig med besvær og personlige ofre. Og i den forstand at den generer andre – både de, der rammes af røgen og lugten, og de der ser det som en opgave at redde andre mennesker fra sig selv. Så rygerne er under stærkt og stigende pres fra alle sider.
Den tredje mulighed
Det efterlader umiddelbart to muligheder for rygeren: At kvitte cigaretterne – eller fortsætte med at ryge og dermed se sig forvist fra det gode selskab og henvist til at dyrke sin last på forblæste gadehjørner.
Men der er faktisk en tredje mulighed: At gøre sin last til en (slags) dyd. At ryge pibe! Det er der flere fordele ved.
At cigaretter er yderst sundhedsskadelige er ingen vist i tvivl om. Lugten af især daggammel cigaretrøg er desuden ubehagelig selv for cigaretrygerne. Og cigaretten signalerer i stigende grad ”Taber” – med stort T.
Cigarer er lige så sundhedsskadelige, hvis man ryger dem på samme måde som cigaretterne. Anderledes selvfølgelig, hvis man nyder dem med respekt og omhu. En god cigar er en uforlignelig oplevelse ved særlige lejligheder, men ikke rigtig egnet til dagligt brug. Og heller ikke her er lugten uproblematisk.
La pipe, c’est mieux
Den tobak, man ryger i sin pibe, er i sig selv lige så sundhedsskadelig som cigaretter og cigarer – og så alligevel: I forhold til cigaretten undgår man i hvert fald papiret (og dermed en del af tjæreindholdet) og den lange række af tilsætningsstoffer, der puttes i cigaretterne med forskellige formål – fra at bevare en passende konsistens og fugtighedsgrad i tobakken til at øge og vedligeholde rygerens afhængighed (!) Og i forhold til både cigaretter og cigarer opnår man en lavere forbrændingstemperatur i tobakken og undgår derved en del af de nitrøse gasser. Hvortil kommer, at dén del af tobakkens naturlige tjæreindhold, der afsættes inde i piben, i hvert fald ikke ender i lungerne.
Lugten af en god pibetobak – med streg under god – generer de færreste. Et hjem, hvor der ryges adskillige piber tobak i dagens løb, bærer selvfølgelig præg af det. Men dels ryger piberygere ikke så meget, fordi man oplever fornemmelsen af at være mæt af tobak i længere tid, og dels hænger lugten ikke så kraftigt i møbler og gardiner som cigaret- og cigarrøg. Så med jævnlig udluftning og almindelig rengøring begrænses lugtproblemerne ganske betragteligt.
I Saint Claude, hvor den første bruyerepibe blev skåret i midten af 1800-tallet,
er man i hvert fald ikke i tvivl: Piben er bedre!