Bruyere

Det er med god grund, at stort set alle moderne piber er fremstillet af bruyere. Det er en både let og hård træsort, som er næsten upåvirkelig af varme, hvortil kommer at træets naturlige åretegninger gør det muligt at fremstille meget smukke pibehoveder. Siden midten af 1800-tallet, hvor pibemagere i den lille franske by Saint Claude opdagede, at bruyere er alle andre træsorter overlegent til dette brug, har man fremstillet piber af bruyere.

Bruyere (latin: Erica Arborea) er en stor busk eller lavt træ af lyng-familien, der kan blive op til 3 meter højt. Buskens rodklump, der dannes mellem stammen og selve rødderne, opsamler næring så planten kan overleve jævnlige tørkeperioder i de nøgne og barske omgivelser, hvor den vokser omkring Middelhavet. Og det er rodklumpen der anvendes til fremstilling af bruyerepiber.

Den bedste bruyere anses i almindelighed for at vokse på Korsika, men efter mange års udnyttelse er ressourcerne her efterhånden knappe. Grækenland og Italien er i dag de største leverandører, men bruyeren høstet også fx i Spanien. En række nordafrikanske lande som Algier har tidligere været store leverandører, men her har krige og politiske uroligheder i nogen grad sat stop for produktionen.

På grund af de karrige omgivelser gror bruyeren meget langsomt, så busken må være mindst omkring 40 år gammel, inden den kan høstes. Store piber kræver endnu ældre rodklumper fra op til 100 år gamle buske, der i stadig større grad bliver svære at finde. I det hele taget er stort set al den bruyere, der er nogenlunde nem at komme til, allerede høstet. Så i vore dage må bruyeresamlerne bevæge sig på ud i det allermest ugæstfrie terræn med deres hakker, skovle og save. Når rodklumperne er gravet op, må de beskyttes mod udtørring, indtil de kan blive transporteret på muldyr til savmøllen, hvor de placeres i stabler under konstant overrisling, lige indtil de kan blive skåret op.

Opskæringen er en højt specialiseret opgave, hvor det handler om at få de bedst mulige blokke ud af hver enkelt rodklump. De fineste er de såkaldte plateaux blokke, der skæres fra ydersiden af rodklumpen med den rå overflade på siden af blokken. Her findes de mest regelmæssige åretegninger, der gør det muligt at lave de flotteste straight grain eller birds eyes piber. Mindre fornemme er de såkaldte ebauchon blokke, hvor det frem for årernes retning mere handler om at udskære så store blokke som muligt.

Efter opskæringen koges blokkene i vand i store kedler i mindst et døgn for at få al plantesaften ud af træet. Derefter sorteres de efter kvalitet og størrelse og anbringes på trådnet i tørrelader, hvor de tørrer i skygge i mindst seks måneder. Den langsomme tørringsproces sikrer imod, at der opstår revner i klodserne.

De færdige og salgsklare klodser klassificeres efter internationale regler i 3 standarder med hver 2 underkategorier og i 5 størrelsesklasser, hvor den højeste standard (Extra) naturligvis er den dyreste.

Piberne (tilbage)

Pibetyper

Pibemodeller

Pibens pasning

De andre piber

Pibemærker