Den moderne pibe har mange og meget forskellige udtryk. Læs her om produktionen af piber, om valg af materialer og forarbejdning af piben, om de forskellige pibetyper, de klassiske pibemodeller og de enkelte pibers rygeegenskaber. Og om pibens pleje og pasning.
Siden midten af 1800-tallet er piber i stadig stigende omfang fremstillet af bruyererod. På grund af bruyererens langsomme vækst har træet tætte årringe og er derfor meget hårdt – men samtidig ret let, hvortil kommer at det er næsten upåvirkeligt af ild. I dag fremstilles derfor (næsten) alle piber af bruyererod, men inden vi nåede hertil er der gået en lang og spændende udvikling af dette rygeredskab. Under menupunktet Historien fortælles træk af både tobakkens og pibens historie.
I dette afsnit fortælles om bruyere og om moderne pibetyper og pibemodeller med en lille afstikker til de andre piber, der fortsat fremstilles af andre materialer.