Pibetyper

En moderne pibe er fremstillet af bruyererod. Men dermed er den langt fra beskrevet udførligt, for bruyeren kan behandles meget forskelligt og skæres i mange forskellige former.

Straight grain_2

Straight grain eller lige årer er udtryk for, at træets årer følger pibehovedet fra top til bund – helst hele vejen rundt på pibehovedet, hvilket i andet end meget sjældne tilfælde er nærmest umuligt, men det er ikke desto mindre idealet. En perfekt eller næsten-perfekt straight grain er derfor meget dyr – men dette ideal har alene betydning for pibens udseende. I forhold til rygeegenskaberne er det muligvis endda bedre, hvis træets årer går den modsatte vej – på tværs af pibehovedet.

Birds eyes

Birds eyes eller fugleøje er det modsatte af straight grain. Her ser man træets årer skåret over på tværs. Disse åre-ender (fugleøjne) bør være jævnt fordelt på både pibehovedets og pibehalsens højre og venstre side – med regelmæssige vandrette årer på hovedets for- og bagside samt halsens over- og underside. Igen nærmest umuligt i praksis, men jo tættere på idealet des bedre (og dyrere).

Flame grainImellem og ved siden af de to forannævnte er der selvfølgelig alle mulige mellemformer, der har fuldt så gode rygeredskaber, selv om de ikke lever op til de højeste skønhedsidealer. En flame grain har som navnet lyder en flammet åre­tegning, cross grain en lidt uregelmæssig åretegning på skrå af hovedet og mixed grain en symmetrisk, men blandet åretegning. Mens birds nest betegner en uregelmæssig birds eyes med cirkel-formede åretegninger af lidt større omkreds og uregelmæssige årer på de to andre sider.

Disse skønhedsidealer er også udgangspunktet for, hvordan man overfladebehandler piber med forskellige åretegninger.

En perfekt straight grain eller birds eyes vil man i alle tilfælde polere så glat som overhovedet muligt for at fremhæve åretegningen. Især en straight grain vil typisk blive bejdset med en tone, der fremhæver årerne, og derefter lakeret. En birds eyes får traditionelt enten en lys lakering eller slet ingen efterbehandling (ud over poleringen). I sidstnævnte tilfælde taler man om en jomfrupibe, der fra starten har træets naturlige, lyst gulbrune farve og med tiden får en mørkere tone som følge af varmen indefra og berøringen udefra, så den efter tilstrækkelig lang tid får karakter som en mørk, lakeret pibe. Den knapt så perfekte pibe får efter polering typisk en mørkere bejdsning for at dæmpe åretegningen og sikre et mere ensartet udseende – og derefter en blank eller mat lakering.

Det gælder for alle piber, også den tilsyneladende perfekte, at der kan vise sig huller eller andre uregelmæssigheder hele vejen gennem processen – indtil og med den afsluttende polering. Man kan så vælge at udfylde – kitte – hullet med plastisk træ, så vidt muligt i den rigtige farve. En sådan fyldning kan være svær at se på en ny pibe, men bliver mere tydelig ved længere tids rygning på piben. Den nedsætter i alle tilfælde en pibes økonomiske værdi meget væsentligt.

Man kan også vælge at sandblæse piben: Varme sandkorn sliber de blødere dele af pibehovedets overflade væk i en dybde af omkring ½ mm, så den får en ru og ujævnt overflade. Derefter bejdses piben – normalt sort eller mørkebrun, men alle andre farver kan forekomme – og matlakeres til slut.

I stedet for sandblæsning kan man vælge at behandle piben med roterende stålbørster, der medfører en noget dybere bearbejdning af ovefladen, og hvor man i højere grad kan styre det endelige udseende. Disse piber betegnes normalt som rusticated.

Det er naturligvis en smagssag, om man foretrækker en glat – lakeret eller ubehandlet – eller en sandblæst pibe. En glatpoleret pibe  kan være meget flot og udvikler sit udseende, efterhånden som man ryger på den gennem mange år, hvorimod en sandblæst stort set vedbliver med at se ud som den gør fra ny. Til gengæld får man alt andet lige bedre rygeegenskaber for pengene med en sandblæst pibe.

Piberne (tilbage)

Bruyere (tilbage)

Pibemodeller

Pibens pasning

De andre piber

Pibemærker