Kilde: John Juhler Hansen: “Røgsignaler. Krøniken om tobakken i Horsens”, 281 sider, Danmarks Industrimuseum, Horsens, 2012
Horsens var gennem 300 år en af Danmarks førende “tobaksbyer” – helt på niveau med en række andre provinsbyer: Ud over de store Odense, Arhus og Aalborg også fx Kolding, Viborg, Svendborg og Assens (hvor kun de to sidstnævnte fortsat har tobaksproduktion).
Allerede i 1688 fik Levin Behrend tilladelse til at etablere sig som tobaksspinder i Horsens, hvor desuden flere små håndværksvirksomheder opstod i de følgende 100 år. Det samme skete over hele landet, og i 1750 anerkendte Kong Frederik 5. det første Tobakslaug, der fik det fælles laugsskilt: Et udskåret skilt af træ med tre forgyldte tobaksruller.
M. Bønnelycke 1793-1894
I 1793 fik Mads Bønnelycke privilegium som tobaksspinder i Horsens og udviklede en egentlig tobaksindustri. I 1821 var Bønnelyckes årsproduktion 48 tons tobak (heraf 22,5 tons dansk avlet tobak. Efter hans død i 1823 drev familien virksomheden videre i en snes år.
I 1833 etablerede H.J.Borberg sig også som tobaksfabrikant i Horsens, om end i noget mindre skala. Da han døde i 1841 giftede enken sig med Ludwig Hagemann, der drev Borbergs virksomhed videre. I 1843 købte Hagemann desuden Bønnelyckes fabrik og oprettede et aktieselskab for at finansiere opbygningen af en fuldt moderne tobaksfabrik, der fra starten var en af Østjyllands største fabrikker. På trods af god afsætning lykkedes det imidlertid Ludwig Hagemann at formøble både fabrikkens og sine egne midler gennem spil og spekulation, så fabrikken allerede i 1848 måtte lukke og slukke.
En række lokale borgere gik imidlertid sammen om at fortsætte tobaksproduktionen under det oprindelige navn M. Bønnelyckes Tobaksfabrik og udnævnte som direktør Ludwig Hagemanns tidligere bogholder, August Crome (er i desuden i 1852 var en af grundlæggerne af Crome og Goldschmidt), mens Hagemann i øvrigt selv startede produktion i Vinten uden for Horsens. Sammen med en tredje, nyanlagt tobaksfabrik P. Rosenstand Juniors Tobaksfabrik, der dog kun var i drift nogle få år, var der således stadig en betydelig tobaksproduktion i Horsens.
Crome havde bedre held som tekstilfabrikant. I 1868 måtte M. Bønnelyckes Tobaksfabrik likvidere, og fabrikken med butik og inventar blev forpagtet af tobaksfabrikant C. Anderskou, der fortsatte under navnet M. Bønnelyckes Eftf. I 1865 var etableret en ny fabrik, Petersen & Sørensen. I 1872 havde de to fabrikker hhv. 46 og 48 ansatte og producerede tilsammen tre procent af det danske tobaksforbrug.
I 1888 blev Fritz Syberg ny ejer af M. Bønnelyckes Eftf. og ændrede virksomhedens navn til Fritz Sybergs Tobaksfabrik. Med ham blev cigaretterne – et forholdsvis nyt tobaksprodukt i provinsen – lanceret i Horsens. Men hverken nyt ejerskab eller nye produkter sikrede overlevelsen, og fabrikken ophørte i 1894. Til gengæld gik det godt for Petersen & Sørensen, der dette år beskæftigede 60 arbejdere på fabrikken – mod 20 arbejdere på byens øvrige tobaksfabrikker.
Petersen & Sørensen 1865-1986
Lige fra starten gik det godt for de to udlærte tobaksspindere Christopher Petersen og Peter Sørensen, der etablerede sig i Horsens i 1865. I 1867 udvidede de med en filial i Aarhus og besluttede et par år senere at splitte firmaet op, så Sørensen fik fabrikken i Aarhus og Petersen fabrikken i Horsens, der blev drevet videre under navnet Petersen & Sørensen. I 1873 købte Christopher Petersen købmandsgården Smedegade 47, hvor tobaksfabrikken holdt til hele sin levetid – men i øvrigt blev kraftigt udvidet og moderniseret i den følgende snes år. Kapaciteten blev kraftigt forøget, og i 1898 ansatte firmaet sin første repræsentant, der rejste over hele Danmark for at sælge tobaksvarer til købmændene.
Christopher Petersen døde i 1909, og to af sønnerne, Alfred og Christopher Petersen, drev virksomheden videre – sidstnævnte, der leverede længst, frem til 1952. Gennem nogle år i begyndelsen af 1950-erne gav fabrikken underskud, men efter omdannelsen til familieaktieselskab i 1957 gik det fremad. Omsætningen steg og et forbedret salgsapparat skabte igen en solid indtjening. I 1965 fejrede firmaet 100 års jubilæum og blev ved den lejlighed “Leverandør til det kongelige danske hof”. Jubilæumsåret blev det hidtil bedste år for fabrikken, og resultaterne nåede aldrig samme niveau igen. Der kom øget fokus på tobaksrygningens skadelige virkninger, og indførelsen af momsen i 1967 reducerede befolkningens købekraft.
I 1968 gav Petersen & Sørensen underskud, hvilket var baggrunden for fusionsforhandlinger med byens anden store tobaksfabrik, Poul Petersens Tobaksfabrikker, der imidlertid løb ud i sandet. I 1972 gennemtvang virksomhedens bankforbindelser et frasalg af cigar- og skråtobaksproduktionen, der blev flyttet væk fra Horsens. En mindre produktion af røgtobak fortsatte indtil 1986, hvorefter bygningskomplekset i Smedegade blev solgt og omdannet til kulturhuset “Tobaksgården”.
Poul Petersen 1932-1973
Da Poul Petersen, søn af afdøde Alfred Petersen, forgæves prøvede at blive medejer af firmaet valgte han i stedet at starte sin egen tobaksfabrik på Fabriksvej i Horsens. Efter nogle vanskelige år i 1930-erne, hvor arbejdsløsheden var høj og købekraften tilsvarende lav, lykkedes det ham at konsolidere virksomheden under 2. verdenskrig, hvor han selv slog sig på tobaksavl og faktisk fremstillede rimeligt gode og dermed efterspurgte erstatningstobakker.
Efter krigen var Poul Petersen på studierejse i USA og kom hjem med en række nye ideer og en moderniseringsplan for sin egen virksomhed. I 1949 blev opført en ny cigaretfabrik og samme år lanceredes king size cigaretterne i Danmark. I 1953 introducerede Poul Petersens Tobaksfabrik filtercigaretterne og den populære “Rocky Mountain” med mentolsmag. En ny pibetobak blev også lanceret: “Virginia Rose”, der fra 1951 blev solgt i plast-lommeposer – også en nyskabelse i Danmark – og blev firmaets største salgssucces.
I 1957 fejrede Poul Petersens Tobaksfabrikker 25 års jubilæum. Kort forinden havde man købt den horsensianske cigarfabrik “Esperanto” og Poul Petersen var bevidst om, at tiden og udviklingen stillede krav om større enheder som følge af bl.a. øget udenlandsk konkurrence og ændret butiksstruktur på hjemmemarkedet. I 1959 valgte Poul Petersen at sælge sin cigaretfabrik til Ch. Augustinus, men måtte efter forhandlinger opgive at afhænde den øvrige del af virksomheden til R. Færch – der i øvrigt i 1961 sammen med C.W.Obel og Chr. Augustinus dannede Skandinavisk Tobakskompagni A/S.
I stedet satsede Poul Petersen på at øge sin omsætning gennem eksport, især ved markedsføring af pibetobakken “Stanwell”, der efter få år blev markedsførende i Tyskland. Samtidig åbnede han for et generationsskifte, der bragte sønnerne Jens Poul Petersen og Hans Poul Petersen ind i firmaet i henholdsvis 1962 og 1970.
I 1960-erne havde Poul Petersen som andre små og mellemstore tobaksfabrikker store problemer med at få sine varer repræsenteret i de stadig mere dominerende supermarkeder med centraliserede indkøb. Den lokale konkurrent Petersen & Sørensen havde præcis samme problemer, men forhandlingerne om en fusion løb alligevel ud i sandet i 1970. Herefter henvendte Poul Petersen sig til britiske Gallaher Ltd. der overtog tobaksfabrikken i december 1970 og sammenlagde den med sit danske datterselskab Erik Stokkebye i Odense. I 1972 blev cigarproduktionen i Horsens nedlagt og i januar 1973 produktionen af pibetobak. Den 14. marts samme år brændte fabrikken på Fabriksvej og det var endeligt slut for Poul Petersens Fabrikker.
Alfred & Christian Petersen (1974-2000)
Især i løbet af 1960-erne vandt danske pibetobakker et internationalt ry for høj kvalitet og eksporten blomstrede, hvilket var baggrunden for oprettelsen af en ny tobaksfabrik i Horsens i 1974, året efter Poul Petersens lukning og under ledelse af Poul Petersens søn, Jens Poul Petersen. Fabrikken blev oprettet som en filial af den canadiske tobaksfabrik MacDonald Tobacco Company, som Jens Poul Petersen kendte godt efter sine ophold på udenlandske tobaksfabrikker. Men allerede året efter købte han fabrikken sammen med sin bror, Hans Poul Petersen, og virksomheden fik navnet Alfred & Christian Petersen.
A & C Petersen satsede fra starten på de lidt dyrere kvalitetstobakker, hvilket viste sig at være en klog beslutning. Trods det totalt set vigende forbrug af pibetobak på verdensplan fastholdt virksomheden en årlig omsætningsfremgang på 10-15 procent og den årlige produktion på fabrikken i Horsens steg fra 335 tons i 1983 til 478 tons i 1990. Langt størstedelen af røgtobakken gik til eksport med 50 procent til USA og 30 procent til Vesttyskland, hvor tobaksmærket “Danske Club” blev markedsførende.
For at understøtte det amerikanske salg åbnede A & C Petersen i 1980 en filial i USA, og i 1989 blev virksomheden yderligere konsolideret. Den tyske importør blev opkøbt. Det samme gjorde Poul Olsens tobaksforretning og tobaksblanderi ved Østerport – landskendt for “My Own Blend”. Det gav virksomheden en solid plads på hjemmemarkedet, senere udbygget med kvalitetscigarer og fra 1995 med agenturet for “Camel” cigaretter.
Med det udtrykkelige formål at sikre A & C Petersens fremtid i Horsens solgte brødrene i 1998 virksomheden til Rothmans Ltd., London, men allerede året efter blev Rothmans selv solgt til verdens største tobaksfirma BAT, British American Tobacco. BAT havde i forvejen interesser i Skandinavisk Tobakskompagni, den altdominerende tobaksvirksomhed i Danmark. Da BAT ønskede at samle de danske aktiviteter på fabrikken i Assens, blev fabrikken i Horsens lukket i december 2000. Og dermed var der sat endeligt punktum for mere end 300 års tobaksproduktion i Horsens.
Læs også om Danmarks Industrimuseum