Kriswill

Fra sidst i 1950’erne og de følgende tyve år var Kriswill et af de to største danske pibemærker – på niveau med Stanwell, målt på både antal ansatte, produktionens størrelse, eksporten og ikke mindst kvaliteten af piberne.

Det begyndte umiddelbart efter 2. verdenskrig. Karl Robert Kris havde sejlet som maskinmester for rederiet A. P. Møller og var i en havn (uden tvivl i Middelhavet) stødt på en ladning af de bruyereklodser, der anvendes til pibefabrikation. Klodserne vakte hans nysgerrighed i en grad, så han tog nogle med hjem. Besværlighederne for søfarten under krigen gav desuden anledning til overvejelser om andre erhvervsmuligheder. Hvilket tilsammen var baggrunden for, at han som 47-årig i 1946 etablerede sig som pibemager i hjembyen Kolding.

Det startede under ret primitive forhold i et baghus på adressen Haderslevvej 115 i Kolding. Ud over Karl Robert Kris selv kom der ret hurtigt 3-4 ansatte til. Piberne blev afsat under navnet Rocky og blev i starten udelukkende solgt på hjemmemarkedet. Men den følgende halve snes år voksede virksomheden, flere medarbejdere blev ansat og der begyndte at vise sig afsætningsmuligheder i udlandet.


Som følge af den stigende produktion og afsætning besluttede Karl Robert Kris sig midt i 1950´erne for at udvide markant. Der blev opført en helt ny fabrik på Sdr. Ringvej i Koldings udkant. Samtidig fandt han et nyt navn til piberne: Kriswell. Navnet holdt dog ikke længe, idet den konkurrerende pibefabrik Stanwell mente, at navnet lå for tæt på deres og lagde sag an. Kompromisset blev at ændre navnet til Kriswill. Og derved blev det. I de nye omgivelser voksede fabrikken sig stadig større. Det nye pibemærke blev hurtigt velanskrevet (og en seriøs konkurrent til Stanwell) og sær eksportmarkederne voksede år for år. Kriswillfabrikkens logo, stemplet på pibespidsen, blev en stiliseret kompasrose – som en reference til fabrikantens maritime baggrund, der også kom til udtryk ved navngivning af de mest udbredte pibeserier.

Kriswillpiberne udmærkede sig både ved deres design og deres håndværksmæssige finish. Karl Robert Kris var ikke bange for at gå nye veje i udformningen af sine piber og havde (ligesom Stanwell) et godt øje til det amerikanske marked, der efterspurgte modeller, som var både større og mere avancerede i deres design. Og hvad angår det håndværksmæssige blev der stillet kompromisløse krav overalt i produktionen. En lokal designer/arkitekt havde formgivet de første modeller. Senere kom de berømte arkitekter Sigvard Bernadotte (svensk prins og bror til Dronning Ingrid) og Acton Bjørn ind over med deres egne serie af modeller, som kom til at hedde Bernadotte Design.

To andre serier var henholdsvis Golden Clipper og Chief. Golden Clipper var ikke specielt store piber, der udmærkede sig ved en typisk lethed i både design og vægt, og de blev mest afsat på det europæiske marked. Chief serien blev især eksporteret til amerikanerne, som ikke kunne få deres piber store nok – men også disse piber havde, på trods af deres størrelse, en karakteristisk lethed. Meget anderledes end de “Danish Free Style” som andre danske pibeeksportører satsede på til det amerikanske marked.

De af Kriswills piber, der ikke helt kunne leve op til disse seriers skønhedskrav – men i øvrigt var aldeles udmærkede piber – blev solgt under navnene Danish Crown og Navigator.

Da produktionen var på sit højeste i midten af 1960’erne beskæftigede Kriswill-fabrikken omkring 40 ansatte – efter både dansk og europæisk målestok en meget stor pibefabrik. Fotoet viser Karl Robert Kris i samtale med en radioreporter under en reportage fra fabrikken.

Karl Robert Kris døde i 1966, hvor fabrikken var velkørende, og det var enkens ønske at familien skulle køre virksomheden videre. Sønnen Jens Kris blev sendt i ”direktørlære” og var på fabrikken frem til 1975.  Men 1970’erne var svære tider for pibefabrikationen – i Danmark som i øvrigt i resten af verden. Stadig færre røg pibe, og ud over den generelt faldende efterspørgsel kæmpede man med galopperende inflation og årlige lønstigninger på 18-20 procent. Det var hårdt for en håndværkspræget og dermed løntung virksomhed som pibefabrikation. Kunderne havde svært ved at acceptere de store årlige prisstigninger, og fabrikationen blev stadig mindre lønsom. Jens Kris overgik til andet erhverv, og der blev ansat ny ledelse og personale på fabrikken.

Kort efter måtte Kriswill imidlertid gå i betalingsstandsning, og fabrikken ophørte. Kriswill-navnet og modelserierne blev solgt til den norske pibefabrik Lillehammer. Maskinerne blev erhvervet af pibemageren Erik Nørding. Og ejendommen overgik til anden anvendelse. En glorværdig periode af den danske pibehistorie var endegyldigt slut.

Navnet levede ganske vist endnu en kort tid. Lillehammerfabrikken gjorde sig hæderlige anstrengelser med deres Kriswillpiber, men også denne fabrik måtte lukke efter få år. Og de spansk producerede piber med navnet Kriswill, der dukkede op i en periode i 1980’erne, havde kun navnet tilfælles med de oprindelige.

Til Pibemærker