Chacom er den måske mest traditionsrige franske pibefabrik – grundlagt af familien Comoy i Avignon allerede i 1825, men fra 1870 med hjemsted i ”verdens pibehovedstad” Saint Claude i Jurabjergene, hvor man fra starten satsede på det dengang nye materiale til pibefremstilling: Bruyere.

Ejeren Henry Comoy sluttede sig sammen med nevøerne Louis og Charles Chapuis, hvorefter pibemærket kom til at hedde Chacom. Ledelsen af fabrikken og ejerskabet af mærkenavnet Chacom blev i 1929 overtaget af Yves Grenard, efterkommer af den oprindelige familie Comoy. Da efterspørgslen og dermed produktionen faldt i løbet af 1970-erne og 80-erne sluttede pibefabrikkerne Chacom, Jeantet, Lacroix og Ropp og sig sammen til Cutty Fort Enterprise. Siden da blev fabrikken ledet af Dominique Jeantet, ottende generations pibemager, og Yves Grenard, femte generations.

Chacoms unge direktør Antoine Grenard overtog posten efter sin far, Yves Grenard i 2005 og er følgeligt rundet af denne århundredlange tradition. Men selvom den moderne virksomhedsleder og forretningsmand har stor respekt for traditionen, er han på ingen måde tynget af den. Og der er sket voldsomme forandringer under hans lederskab.

I starten af 2016 flyttede fabrikken således ud af Saint Claude (!) om end kun et par kilometer syd for byen til Villard-St-Sauveur, hvor en eksisterende produktionsbygning blev købt og omdannet til en top moderne pibefabrik med udstilling, butik og administrationslokaler. Den hidtidige fabrik ”under broen”, dvs. i bunden af kløften, der gennemskærer Saint Claude, hvor de fleste pibefabrikker tidligere havde til huse, var blevet for trang.

Det kalder på et svar. Hvordan kan man satse på modernisering og udvidelser i en tid, hvor færre ryger pibe og hvor mange andre producenter kæmper en hård kamp for at overleve?

–  Sådan oplever jeg det overhovedet ikke, siger Antoine Grenard. Generelt kommer der jo også nye og yngre piberygere til i et omfang, så efterspørgslen i dag vel nærmest ligger på et stabilt niveau. Og specielt for Chacoms vedkommende oplever vi tværtimod en stigning i produktionen. Så jeg er da i den grad optimistisk med hensyn til fremtiden.

Antoine Grenard er tydeligvis stolt af sin fabrik, da han viser den frem. Det første, der møder den besøgende, er den meget store butik og showroom. Her er udstillet alle de 300 modeller (i 80 serier) som Chacom producerer. Hvortil kommer en del mere specielle modeller, herunder Chacoms årspibe designet af Antoine Grenard, der ud over at være direktør også er uddannet designer. Samt modeller tegnet af bl.a. Tom Eltang. En betydelig del af det meget store lokale er indrettet som museum, der ud over at det traditionsrige og rent museale også visualiserer den moderne pibeproduktion. At der er tale om en moderne virksomhed fremgår i øvrigt af åbningstiderne: Dagligt mandag-lørdag kl.10-19 året rundt. Her er ingen traditionel fransk middagslukning.

Verdens største
pibefabrik

Chacom beskæftiger pt. 24 medarbejdere, der fremstiller omkring 50.000 piber årligt – hvilket gør virksomheden til en af de største, om ikke den pt. største pibefabrik i verden. Der arbejdes i store, lyse lokaler med højt til loftet og store vinduer. Og selv i lagerlokalerne er der god plads mellem stålreolerne.

Fabrikken varetager selv samtlige enkeltoperationer, der fører fra rå bruyereklodser til færdige piber.

Bruyeren importeres fra bl.a. Grækenland og Italien som råt opskårne klodser, eubachons og plateaux, der lufttørrer i fabrikkens egne tørrelader i mere end et år, inden de går videre i processen. Og ”pibespidserne” ankommer til fabrikken som akrylgranulat, der støbes til lange stænger – en del af dem i ganske usædvanlige nuancer og farvekombinationer – der herefter skæres i passende længder og drejes, slibes og bores til pibespidser.

Chacom er naturligvis en fabrik, men bruyere er et naturmateriale og to klodser er aldrig ens, så der er hele tiden kyndige hænder og vagtsomme øjne med undervejs i produktionen, når hovedet og halsen drejes, bunden fræses, kammeret og røgkanalen bores og spidsen tilpasses. Serieproduktionen kræver brug af serieforbundne kopifræsere, hvor en matrix styrer bearbejdningen af flere pibehoveder, normalt dog højst tre ad gangen.

Overalt i produktionen bliver hvert enkelt pibehoved kontrolleret og vurderet, udvalgt eller kasseret. De bedste hoveder bliver naturligvis til de bedste og dyreste piber. Andre med små skønhedsfejl, men interessant åretegning, kan være velegnede til sandblæsning. Og de ringeste ender som – souvenirs.. Mens de tidligere blev brugt som brændsel, har Antoine Grenard fået den ide at sælge de mere eller mindre halvfærdige pibehoveder i butikken for et par Euro, og de er meget populære.

Den mest arbejdskrævende del af produktionen er færdiggørelsen af de rå piber. Efter piben og spidsen begge er drejet og grovslebet, skal der bejdses, tørres, finslibes, lakeres og poleres samt stemples med navn og modelnummer inden det lille CC mærke, der identificerer Chacoms piber, kan blive anbragt på pibespidsen. Hvorefter piben er klar til at komme i sin pose og papæske og ud i verden.

Satser på de
unge piberygere

Ud i verden vil især vil sige Europa og USA. Antoine Grenard er naturligvis konstant opmærksom på eventuelle nye markeder, men han er mere fokuseret på nye kundesegmenter end på geografiske områder. Og det fremgår tydeligt af det nuværende modeludbud, at Chacom i høj grad forsøger at få yngre piberygere i tale, idet en betydelig del af udvalget udgøres af moderne designs med fx pibespidser i usædvanlige farekombinationer – i øvrigt uden at nogen af piberne forfalder til ”det helt vilde”.

Af de 50.000 piber årligt, som fabrikken producerer, er omkring halvdelen af mærket Chacom. De øvrige er piber af andre mærker, bl.a. Lacroix og Davidoff. De tyske ejere af det oprindeligt skotske tobaksmærke Rattrays har desuden startet produktion af piber under samme navn – hos Chacom.

Chacom piberne fås også i Danmark – i hvert fald hos The Danish Pipe Shop i København