Der var rigtig mange fristende tilbud på årets Jule Pipe Show – i en grad så det kunne være svært at finde undskyldning for ikke at komme hjem med en lille før-julegave til sig selv. Det være sig i form af en pibe, andet tilbehør eller tobak.

Det var som sædvanligt Serapionsordenen, der i samarbejde med Nordisk Tobakskollegium arrangerede årets show, der blev afviklet lørdag den 30. november i ordenens lokaler på Frederiksberg. Og i lighed med tidligere år går alt overskud fra standleje og salg fra bar og køkken til velgørende formål.

Lidt i modsætning til det større Pipe Show i forbindelse med det årlige Danmarksmesterskab i langtidspiberygning (der afvikles næste gang den 22. marts) er dette før-julearrangement præget af deltids-pibemagere. Ikke at forveksle med amatører, for der er absolut intet amatøragtigt over de piber, der bliver præsenteret her. Men det er de færreste forundt at tjene så meget på deres håndlavede piber, at det kan danne basis for et heltidserhverv. Det gælder fx Børge Blume-Jensen (foto til højre) der med sine BBJ-piber lader 40 års erfaring og en udpræget sans for finish og detaljer komme til udtryk i sine piber, der for stort set alles vedkommende er klassiske modeller med et lille personligt tvist.

Også for Jørgen Berg Christensen (foto til venstre) er der tale om et deltidserhverv, selvom han indrømmer at bruge “næsten lige så megen tid” på piberne – Bergs Piber – som på sit faste arbejde. Og han repræsenterer i øvrigt en ret eksperimenterende tilgang til håndværket med udgangspunkt både i det stykke træ, han får i hånden, og de ideer der opstår i hovedet. Det er blevet til en del meget personlige modeller, ligesom han fremstiller en serie smukke piber i oliventræ.

Ud over endnu flere håndlavede piber og deres ophavsmænd bød arrangementet på masser af estatepiber. Og på  tobak, for en dels vedkommende af ret usædvanlig art – fx hjembragt fra fremmede egne, blandet af sælgeren selv eller indkøbt før det pågældende mærke forsvandt fra udvalget i butikkerne.

Som sædvanligt, når piberygere mødes, gik snakken og de besøgende fik en hyggelig dag – hvad enten de kom hjem med julepiben eller ej. I det hele taget er Jule Pipe Show en begivenhed, som man godt kunne unde endnu flere at opleve. I modsætning til Pipe Show ved DM er det lidt tyndt besøgt, og det er synd – ikke blot for udstillerne, men i endnu højere grad for de pibeinteresserede der går glip af denne oplevelse.

Omgivet af skovklædte bjerge og ofte indsvøbt i tåge ligger Semois-dalen.
Her dyrkes der tobak.

Belgien er ikke det mest kendte tobaksdyrkende land – med god grund skulle man mene, klimaet taget i betragtning. Ikke desto mindre dyrkes der faktisk tobak i en lille, tåget dal i bjegkæden Ardennerne i det allersydligste Belgien. Endda en interessant og aldeles udmærket tobak, som denne artikels forfatter mødte ved et tilfælde: I en tobaksforretning i Bruxelles, hvor indehaveren præsenterede en 200-grams pakke af gylden stanniol, der ellers var “forbeholdt” de lokale stamkunder som ikke kunne tænke sig at undvære Semois-tobakken.

Semois-dalen ved floden af samme navn har en flere hundrede år lang tradition for tobaksdyrkning. I dag er der dog kun tre producenter tilbage og den samlede produktion er beskeden. Men det er besværet værd at opsøge tobakken, hvis man alligevel skal en tur til Belgien. Ud over pibetobakken produceres cigarer og cigarillos – plus den let mærkværdige opfindelse “bouchons”, der nærmest kan beskrives som en cigar beregnet til at ryges i en pibe..

Læs artiklen om Tobakken fra “Tågernes Dal”

Periquetobakken fermenterer 12-14 måneder i brugte bourbontønder under 5 tons tryk – her i familien Leblancs traditionelle åbne tørrelade, hvor Deborah Leblanc fortæller om de mange led i processen.

Perique er verdens mest sjældne tobak, der kun kan dyrkes ét sted i verden – på et få hundrede hektar stort område langs Mississippifloden i Louisiana, USA. Og Perique er for mange piberygere den måske vigtigste af alle tobakker, fordi den er et helt uforligneligt krydret indslag i tobaksblandinger med især Virginiatobak. Piberyger.dk har været på besøg i Louisiana.

Tobakken er sjælden, den er arbejdskrævende, og den er meget dyr fordi efterspørgslen er stor. Men for ikke så mange år siden gik dyrkningen næsten i stå, produktionen faldt til 5 (!) tønder årligt og der var sorte udsigter for verdens piberygere.. Indtil en cigaretfabrikant kom forbi og reddede den århundredgamle tradition for Periquedyrkning og dermed også de tobaksblandinger, som vi piberygere meget nødigt vil undvære.

Læs mere om dét og om Periquetobakken, dyrkningen, håndværket og traditionen – ved at klikke her.

Under en godt tre uger lang tur fra Georgia via Alabama, Mississippi og Louisiana til Texas har piberyger.dk desuden forsøgt at vurdere piberygningskulturen i USA. Hvor den mest mindeværdige oplevelse var den høflige mand, der spurgte:
– Undskyld Sir, må jeg spørge hvad det er for en pibe De ryger på?
– Øh selvfølgelig, det er en håndlavet pibe fra Danmark. Øh, i Europa De ved. Skandinavien..
– Er det en Nording-pibe?
– Øh, Erik Nørding? Ja, faktisk..
– Det tænkte jeg nok. Jeg har selv en fire-fem stykker af dem!

Og så udspandt der sig selvfølgelig en længere samtale om piber og tobak, der lige midt på parkeringspladsen foran den meget rustikke, men ret fantastiske restaurant “Pier 30” på vej 332 ved Gulf-kysten syd for Bay City, Texas.

Der ud over har piben mest givet anledning til udsagn som “Nej hvor hyggeligt, min bedstefar røg også pibe..”  Der er generelt langt mellem piberygerne i USA og endnu længere mellem de velassorterede tobaksforretninger. Godt, at man havde en forsyning med hjemmefra!