Halvandet år efter etableringen af Piberyger.dk er det månedlige besøgstal ifølge Google Analytics nået op over 1.000 unikke besøgende, svingende mellem 900 og 1.200, der hver har besøgt siden 1,6 gange og i gennemsnit åbnet 3,5 sider. Hovedparten af hjemmesidens besøgende er naturligvis danske, men også et par hundrede månedlige svenske besøg bidrager til statistikken – hvortil kommer en del besøg fra Tyskland, Norge og USA samt mere sporadiske fra stort set hele resten af verden.
Hvad der startede som en pensioneret journalists og (i høj grad nuværende) piberygers hobby må således siges at være blevet en etableret succes. Det skyldes selvfølgelig, at der har været et behov for en hjemmeside af denne art. Hvilket også kommer til udtryk ved, at jeg modtager et stigende antal henvendelser om alle tænkelige piberelaterede spørgsmål – som jeg forsøger at besvare efter bedste evne eller kanalisere videre til større autoriteter.
Senest har pipedia.org, der er verdens største piberelaterede hjemmeside, bedt om tilladelse til at oversætte Piberyger.dk’s artikel om Kriswill og bringe den på pipedia.org – hvilket de naturligvis er velkomne til. Indtil oversættelsen ligger klar, bringer pipedia et link til den dansksprogede artikel her på hjemmesiden.
Blandt de mest interessant henvendelser til Piberyger.dk har været et spørgsmål fra en ph.d-studende kunsthistoriker, der er i gang med en beskrivelse af Constantin Hansens maleri fra 1837 “Danske Kunstnere i Rom” på Statens Museum for Kunst.
Spørgsmålet var hvilken type piber de portrætterede kunstnere ryger på, idet de absolut ikke ligner noget, vi kender på disse breddegrader.
Svaret, der har krævet opslag i flere pibehistoriske værker, er at det handler om de såkaldte Tophane-piber, oprindeligt fremstillet i bydelen af samme navn i Constantinopel (som i dag hedder Istanbul) og meget populære i Middelhavsområdet i 1800-tallets begyndelse. Piberne blev drejet og formet i en art ler, der antager en smuk rødbrun/gylden farve ved brænding.
Billedudsnittet (til højre) viser, at der er gløder på toppen af tobakken og en kraftig røg – hvilket kan tyde på, at der også blev røget tyrkisk tobak a la vandpibetobak, dvs. tilsat en frugtessens der gør tobakken så fugtig, at der må anbringes små stykker glødende trækul oven på tobakken.