{"id":97,"date":"2016-02-04T15:08:37","date_gmt":"2016-02-04T14:08:37","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=97"},"modified":"2021-10-24T16:28:28","modified_gmt":"2021-10-24T15:28:28","slug":"pibetyper","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/pibetyper\/","title":{"rendered":"Pibetyper"},"content":{"rendered":"

En moderne pibe er\u00a0fremstillet af\u00a0bruyererod. Men dermed er den langt fra beskrevet udf\u00f8rligt, for bruyeren kan behandles meget forskelligt og sk\u00e6res i mange forskellige former.<\/em><\/p>\n

\"Straight<\/a><\/p>\n

Straight grain<\/strong> eller lige \u00e5rer er udtryk for, at tr\u00e6ets \u00e5rer f\u00f8lger pibehovedet fra top til bund \u2013 helst hele vejen rundt p\u00e5 pibehovedet, hvilket i andet end meget sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde er n\u00e6rmest umuligt, men det er ikke desto mindre idealet. En perfekt eller n\u00e6sten-perfekt straight grain er derfor meget dyr \u2013 men dette ideal har alene betydning for pibens udseende. I forhold til rygeegenskaberne er det muligvis endda bedre, hvis tr\u00e6ets \u00e5rer g\u00e5r den modsatte vej – p\u00e5 tv\u00e6rs af pibehovedet.<\/p>\n

\"Birds<\/a><\/p>\n

Birds eyes<\/strong> eller fugle\u00f8je er det modsatte af straight grain. Her ser man tr\u00e6ets \u00e5rer sk\u00e5ret over p\u00e5 tv\u00e6rs. Disse \u00e5re-ender (fugle\u00f8jne) b\u00f8r v\u00e6re j\u00e6vnt fordelt p\u00e5 b\u00e5de pibehovedets og pibehalsens h\u00f8jre og venstre side \u2013 med regelm\u00e6ssige vandrette \u00e5rer p\u00e5 hovedets for- og bagside samt halsens over- og underside. Igen n\u00e6rmest umuligt i praksis, men jo t\u00e6ttere p\u00e5 idealet des bedre (og dyrere).<\/p>\n

\"Flame<\/a>Imellem og ved siden af de to forann\u00e6vnte er der selvf\u00f8lgelig alle mulige mellemformer, der har fuldt s\u00e5 gode rygeredskaber, selv om de ikke lever op til de h\u00f8jeste sk\u00f8nhedsidealer. En flame grain<\/strong> har som navnet lyder en flammet \u00e5re\u00adtegning, cross grain<\/strong> en lidt uregelm\u00e6ssig \u00e5retegning p\u00e5 skr\u00e5 af hovedet og mixed grain<\/strong> en symmetrisk, men blandet \u00e5retegning. Mens birds nest<\/strong> betegner en uregelm\u00e6ssig birds eyes med cirkel-formede \u00e5retegninger af lidt st\u00f8rre omkreds p\u00e5 pibehovedets h\u00f8jre og venstre side og uregelm\u00e6ssige \u00e5rer p\u00e5 de andre sider.<\/p>\n

Disse sk\u00f8nhedsidealer er ogs\u00e5 udgangspunktet for, hvordan man overfladebehandler piber med forskellige \u00e5retegninger.<\/p>\n

Polering og lakering<\/h4>\n

En perfekt straight grain eller birds eyes vil man i alle tilf\u00e6lde polere s\u00e5 glat som overhovedet muligt for at fremh\u00e6ve \u00e5retegningen. Is\u00e6r en straight grain vil typisk blive bejdset med en tone, der fremh\u00e6ver \u00e5rerne, og derefter lakeret. En birds eyes f\u00e5r traditionelt enten en lys lakering eller slet ingen efterbehandling (ud over poleringen). I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde taler man om en jomfrupibe<\/strong>,<\/em> der fra starten har tr\u00e6ets naturlige, lyst gulbrune farve og med tiden f\u00e5r en m\u00f8rkere tone som f\u00f8lge af varmen indefra og ber\u00f8ringen udefra, s\u00e5 den efter tilstr\u00e6kkelig lang tid f\u00e5r karakter som en m\u00f8rk, lakeret pibe. Den knapt s\u00e5 perfekte pibe f\u00e5r efter polering typisk en m\u00f8rkere bejdsning for at d\u00e6mpe \u00e5retegningen og sikre et mere ensartet udseende – og derefter en blank eller mat lakering.<\/p>\n

Det g\u00e6lder for alle piber, ogs\u00e5 den tilsyneladende perfekte, at der kan vise sig huller eller andre uregelm\u00e6ssigheder hele vejen gennem processen \u2013 indtil og med den afsluttende polering. Man kan s\u00e5 v\u00e6lge at udfylde \u2013 kitte \u2013 hullet med plastisk tr\u00e6, s\u00e5 vidt muligt i den rigtige farve. En s\u00e5dan fyldning kan v\u00e6re sv\u00e6r at se p\u00e5 en ny pibe, men bliver mere tydelig ved l\u00e6ngere tids rygning p\u00e5 piben. Den neds\u00e6tter i alle tilf\u00e6lde en pibes \u00f8konomiske v\u00e6rdi meget v\u00e6sentligt.<\/p>\n

\"\"<\/a>Sandbl\u00e6st eller
\nrusticated<\/h4>\n

Man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at sandbl\u00e6se<\/strong> piben: Varme sandkorn sliber de bl\u00f8dere dele af pibehovedets overflade v\u00e6k i en dybde af omkring \u00bd mm, s\u00e5 den f\u00e5r en ru og uj\u00e6vnt overflade. Derefter bejdses piben \u2013 normalt sort eller m\u00f8rkebrun, men alle andre farver kan forekomme \u2013 og matlakeres til slut.<\/span><\/p>\n

I stedet for sandbl\u00e6sning kan man v\u00e6lge at behandle piben med roterende st\u00e5lb\u00f8rster, der medf\u00f8rer en noget dybere\u00a0bearbejdning af ovefladen, og hvor man i h\u00f8jere grad kan styre det endelige udseende. Disse piber betegnes normalt som rusticated<\/strong>.<\/p>\n

Det er naturligvis en smagssag, om man foretr\u00e6kker en glat \u2013 lakeret eller ubehandlet \u2013 eller en sandbl\u00e6st pibe. En glatpoleret pibe\u00a0\u00a0kan v\u00e6re meget flot og udvikler sit udseende, efterh\u00e5nden som man ryger p\u00e5 den gennem mange \u00e5r, hvorimod en sandbl\u00e6st stort set vedbliver med at se ud som den g\u00f8r fra ny. Til geng\u00e6ld f\u00e5r man alt andet lige bedre rygeegenskaber for pengene med en sandbl\u00e6st pibe.<\/p>\n

Piberne<\/a><\/h5>\n
Bruyere<\/a><\/h5>\n
Pibemodeller<\/a><\/h5>\n
Pibens pasning<\/a><\/h5>\n
De andre piber<\/a><\/h5>\n
Pibem\u00e6rker<\/a><\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En moderne pibe er\u00a0fremstillet af\u00a0bruyererod. Men dermed er den langt fra beskrevet udf\u00f8rligt, for bruyeren kan behandles meget forskelligt og sk\u00e6res i mange forskellige former. Straight grain eller lige \u00e5rer er udtryk for, at tr\u00e6ets L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/97"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=97"}],"version-history":[{"count":40,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/97\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2900,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/97\/revisions\/2900"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=97"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}