{"id":94,"date":"2016-02-04T15:07:45","date_gmt":"2016-02-04T14:07:45","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=94"},"modified":"2019-11-07T14:11:39","modified_gmt":"2019-11-07T13:11:39","slug":"bruyerepiben","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/bruyerepiben\/","title":{"rendered":"Bruyerepiben"},"content":{"rendered":"

\"Beuyereklodser\"<\/a>Den bedste bruyere til pibefremstilling anses i almindelighed for at komme fra Korsica, men busken findes p\u00e5 flere lokaliteter ved Middelhavet. Uanset oprindelsen er det et naturprodukt, der ikke kan dyrkes erhvervsm\u00e6ssigt, og det tager 40-100 \u00e5r eller l\u00e6ngere, f\u00f8r rodknolden opn\u00e5r en passende st\u00f8rrelse. Ressourcerne er derfor begr\u00e6nsede. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig is\u00e6r de bedste kvaliteter, som derfor kun bruges i de bedste piber. Det er naturligt nok ogs\u00e5 de dyreste. L\u00e6s mere om Bruyere<\/a>.<\/p>\n

Fotoet viser de r\u00e5 bruyereklodser, hvor pibemagerens vigtigste opgave er at afl\u00e6se de enkelte klodsers struktur og\u00a0is\u00e6r forl\u00f8b og retning af \u00e5rerne for at opn\u00e5 det perfekte resultat.<\/em><\/p>\n

Frankrig<\/h3>\n

Det var franskm\u00e6ndene, der fra midten af 1800-tallet udviklede bruyerepiben og gjorde den kendt og udbredt verden over. Det skete i den lille by Saint Claude i Jurabjergene, der fortsat ynder at smykke sig med titlen som “verdens pibehovedstad”. Byen rummer en r\u00e6kke legendariske pibefabrikater, hvoraf de\u00a0mest kendte af de fortsat eksisterende pibem\u00e6rker er Chacom <\/em>og Butz-Choquin<\/em> . L\u00e6s mere om Saint Claude<\/a>.<\/p>\n

\u00a0<\/a>England<\/h3>\n

\"Bulldog\"<\/a>Selvom engl\u00e6nderne kom lidt senere med, opn\u00e5ede de hurtigt dominans p\u00e5 pibemarkedet verden over.\u00a0Den f\u00f8rste, der satte England p\u00e5 pibe-verdenskortet var Charatan<\/em> <\/a>(eksisterer ikke l\u00e6ngere) som fx Dunhill<\/em><\/a> fik produceret piber hos, indtil han begyndte for sig selv. Ogs\u00e5 Comoy<\/em><\/a>, der blev grundlagt af et medlem af familien bag franske Chacom<\/em><\/a> (Chapuis-Comoy) var og er\u00a0generelt er rigtig gode piber til en fornuftig pris. Det samme g\u00e6lder de lidt senere tilkomne\u00a0BBB<\/em><\/a>. Samt Dunhill’s sub-brands Parker<\/a> og <\/em>Hardcastle.<\/em><\/p>\n

Danmark<\/h3>\n

Danmark har opn\u00e5et en placering som et af verdens f\u00f8rende pibelande. Det skyldes dels vores fabrikation af piber \u2013 der endegyldigt oph\u00f8rte i 2010 \u2013 og dels de mange selvst\u00e6ndige pibemagere, der har sl\u00e5et deres navn fast som kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere og for nogles vedkommende\u00a0opn\u00e5et status som kunstnere. Og det hele skyldes mangel p\u00e5 bruyere!<\/p>\n

Manglen opstod under krigen. Der kunne ikke skaffes overs\u00f8isk tobak \u2013 s\u00e5 man m\u00e5tte selv dyrke den, hovedsageligt p\u00e5 Fyn! Slemt nok i sig selv, men der kunne heller ikke skaffes bruyerepiber, og den hjemmedyrkede tobak var dog en smule mindre afskyelig i piben end som cigaretter. S\u00e5 driftige folk kiggede sig omkring efter et alternativt materiale og fandt det hurtigt: B\u00f8getr\u00e6. Ligesom den bedste bruyere vokser omkring Middelhavet, vokser de bedste b\u00f8getr\u00e6er i Danmark og omegn. Det er forholdsvis h\u00e5rdt, let og up\u00e5virkeligt af ild. Slet ikke i samme grad som bruyere, men dog brugbart.<\/p>\n

\"Billard\"<\/a><\/p>\n

Blandt de pibefabrikker, der opstod i Danmark under krigen, er Stanwell<\/em><\/a> den mest kendte og den, der overlevede l\u00e6ngst: Ved \u00e5rsskiftet 2009-10 lukkede man\u00a0fabrikken i Borup p\u00e5 Sj\u00e6lland, og ejerne (Scandinavian Tobacco Group) flyttede produktionen til mindre l\u00f8ntunge dele af Europa. Stanwell er stadig et dominerende pibem\u00e6rke i Danmark og Europa, men selve produktionen foreg\u00e5r nu i Italien.<\/p>\n

Det gik ellers udm\u00e6rket for flere af fabrikkerne efter krigen, hvor man selvf\u00f8lgelig hurtigt omstillede til bruyere som r\u00e5vare. Ud over Stanwell var Georg Jensen<\/em> (nej, de har ikke noget at g\u00f8re med s\u00f8lvsmeden) en kendt og p\u00e5sk\u00f8nnet pibefabrik – ligesom Kriswill <\/em><\/a>og Bari<\/em>.<\/p>\n

\"l-freehand-karl-erik-denmark\"<\/a>En del af de selvst\u00e6ndige pibemagere, der ogs\u00e5 har medvirket til at s\u00e6tte Danmark p\u00e5 pibe-verdenskortet, er egentlig produkter af den samme udvikling. En del danske fabrikker, f\u00f8rst og fremmest Stanwell, tiltrak i deres levetid mange dygtige pibemagere, som stod for en r\u00e6kke designs, der blev ber\u00f8mte verden over. Og da fabrikkerne lukkede og en del\u00a0medarbejderne stod uden arbejde, begyndtye en del pibemagere for sig selv.<\/p>\n

For flere af pibemagerne\u00a0gik det rigtig godt. De nyt\u00e6nkte piben, der fra at v\u00e6re et rygeredskab blev til et stykke brugskunst: Den s\u00e6rlige \u201ddanish free style\u201d, kendt og efterspurgt i b\u00e5de USA og Japan, hvor disse unika kunne s\u00e6lges til uhyrlige priser. I mellemtiden er flere, ogs\u00e5 yngre pibemagere kommet til, og der findes i dag mindst 30 selvst\u00e6ndige pibemagere rundt omkring i landet. Se deres f\u00e6lles (engelsksprogede) hjemmeside her<\/a>.<\/p>\n

Andre lande<\/h3>\n

Der fremstilles naturligvis piber af h\u00f8j kvalitet mange andre steder i verden. Bl.a. i Italien, hvor det mest kendte m\u00e6rke er Savinelli<\/em><\/a>, og i Irland (Peterson).<\/em><\/p>\n

Historien<\/a><\/h5>\n
Pibens udvikling<\/a><\/h5>\n
Piben p\u00e5 museum<\/a><\/h5>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den bedste bruyere til pibefremstilling anses i almindelighed for at komme fra Korsica, men busken findes p\u00e5 flere lokaliteter ved Middelhavet. Uanset oprindelsen er det et naturprodukt, der ikke kan dyrkes erhvervsm\u00e6ssigt, og det tager L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/94"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=94"}],"version-history":[{"count":52,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/94\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2727,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/94\/revisions\/2727"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=94"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}