{"id":2039,"date":"2017-09-26T18:26:17","date_gmt":"2017-09-26T17:26:17","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=2039"},"modified":"2019-11-07T14:21:38","modified_gmt":"2019-11-07T13:21:38","slug":"chacom-en-moderne-virksomhed-der-bygger-paa-traditionen","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/chacom-en-moderne-virksomhed-der-bygger-paa-traditionen\/","title":{"rendered":"Chacom: En moderne virksomhed, der bygger p\u00e5 \u00e5rhundreders tradition"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n<\/a>C<\/em>hacom er den m\u00e5ske mest traditionsrige franske pibefabrik \u2013 grundlagt af familien Comoy i Avignon allerede i 1825, men fra 1870 med hjemsted i \u201dverdens pibehovedstad\u201d Saint Claude i Jurabjergene, hvor man fra starten satsede p\u00e5 det dengang nye materiale til pibefremstilling: Bruyere.<\/em><\/p>\n

Ejeren Henry Comoy sluttede sig sammen med nev\u00f8erne Louis og Charles Chapuis, hvorefter pibem\u00e6rket kom til at hedde Chacom. Ledelsen af fabrikken og ejerskabet af m\u00e6rkenavnet Chacom blev i 1929 overtaget af Yves Grenard, efterkommer af den oprindelige familie Comoy. Da eftersp\u00f8rgslen og dermed produktionen faldt i l\u00f8bet af 1970-erne og 80-erne sluttede pibefabrikkerne Chacom, Jeantet, Lacroix<\/em> og Ropp<\/em> og sig sammen til Cutty Fort Enterprise<\/em>. Siden da blev fabrikken ledet af Dominique Jeantet, ottende generations pibemager, og Yves Grenard, femte generations.<\/p>\n

Chacoms unge direkt\u00f8r Antoine Grenard overtog posten efter sin far, Yves Grenard i 2005 og er f\u00f8lgeligt rundet af denne \u00e5rhundredlange tradition. Men selvom den moderne virksomhedsleder og forretningsmand har stor respekt for traditionen, er han p\u00e5 ingen m\u00e5de tynget af den. Og der er sket voldsomme forandringer under hans lederskab.<\/p>\n

\"\"<\/a>I starten af 2016 flyttede fabrikken s\u00e5ledes ud af Saint Claude (!) om end kun et par kilometer syd for byen til Villard-St-Sauveur, hvor en eksisterende produktionsbygning blev k\u00f8bt og omdannet til en top moderne pibefabrik med udstilling, butik og administrationslokaler. Den hidtidige fabrik \u201dunder broen\u201d, dvs. i bunden af kl\u00f8ften, der gennemsk\u00e6rer Saint Claude, hvor de fleste pibefabrikker tidligere havde til huse, var blevet for trang.<\/p>\n

\"\"<\/a>Det kalder p\u00e5 et svar. Hvordan kan man satse p\u00e5 modernisering og udvidelser i en tid, hvor f\u00e6rre ryger pibe og hvor mange andre producenter k\u00e6mper en h\u00e5rd kamp for at overleve?<\/p>\n

–\u00a0 S\u00e5dan oplever jeg det overhovedet ikke, siger Antoine Grenard. Generelt kommer der jo ogs\u00e5 nye og yngre piberygere til i et omfang, s\u00e5 eftersp\u00f8rgslen i dag vel n\u00e6rmest ligger p\u00e5 et stabilt niveau. Og specielt for Chacoms vedkommende oplever vi tv\u00e6rtimod en stigning i produktionen. S\u00e5 jeg er da i den grad optimistisk med hensyn til fremtiden.<\/em><\/p>\n

\"\"
\n<\/a>Antoine Grenard er tydeligvis stolt af sin fabrik, da han viser den frem. Det f\u00f8rste, der m\u00f8der den bes\u00f8gende, er den meget store butik og showroom. Her er udstillet alle de 300 modeller (i 80 serier) som Chacom producerer. Hvortil kommer en del mere specielle modeller, herunder Chacoms \u00e5rspibe designet af Antoine Grenard, der ud over at v\u00e6re direkt\u00f8r ogs\u00e5 er uddannet designer. Samt modeller tegnet af bl.a. Tom Eltang. En betydelig del af det meget store lokale er indrettet som museum, der ud over at det traditionsrige og rent museale ogs\u00e5 visualiserer den moderne pibeproduktion. At der er tale om en moderne virksomhed fremg\u00e5r i \u00f8vrigt af \u00e5bningstiderne: Dagligt mandag-l\u00f8rdag kl.10-19 \u00e5ret rundt. Her er ingen traditionel fransk middagslukning.<\/p>\n

Verdens st\u00f8rste
\npibefabrik<\/h4>\n

Chacom besk\u00e6ftiger pt. 24 medarbejdere, der fremstiller omkring 50.000 piber \u00e5rligt \u2013 hvilket g\u00f8r virksomheden til en af de st\u00f8rste, om ikke den pt. st\u00f8rste pibefabrik i verden. Der arbejdes i store, lyse lokaler med h\u00f8jt til loftet og store vinduer. Og selv i lagerlokalerne er der god plads mellem st\u00e5lreolerne.<\/p>\n

\"\"<\/a>Fabrikken varetager selv samtlige enkeltoperationer, der f\u00f8rer fra r\u00e5 bruyereklodser til f\u00e6rdige piber.<\/p>\n

Bruyeren importeres fra bl.a. Gr\u00e6kenland og Italien som r\u00e5t opsk\u00e5rne klodser, eubachons og plateaux, der luftt\u00f8rrer i fabrikkens egne t\u00f8rrelader i mere end et \u00e5r, inden de g\u00e5r videre i processen. Og \u201dpibespidserne\u201d ankommer til fabrikken som akrylgranulat, der st\u00f8bes til lange st\u00e6nger \u2013 en del af dem i ganske us\u00e6dvanlige nuancer og farvekombinationer \u2013 der herefter sk\u00e6res i passende l\u00e6ngder og drejes, slibes og bores til pibespidser.<\/p>\n

Chacom er naturligvis en fabrik, men bruyere er et naturmateriale og to klodser er aldrig ens, s\u00e5 der er hele tiden kyndige h\u00e6nder og vagtsomme \u00f8jne med undervejs i produktionen, n\u00e5r hovedet og halsen drejes, bunden fr\u00e6ses, kammeret og r\u00f8gkanalen bores og spidsen tilpasses. Serieproduktionen kr\u00e6ver brug af serieforbundne kopifr\u00e6sere, hvor en matrix styrer bearbejdningen af flere pibehoveder, normalt dog h\u00f8jst tre ad gangen.<\/p>\n

\"\"<\/a>Overalt i produktionen bliver hvert enkelt pibehoved kontrolleret og vurderet, udvalgt eller kasseret. De bedste hoveder bliver naturligvis til de bedste og dyreste piber. Andre med sm\u00e5 sk\u00f8nhedsfejl, men interessant \u00e5retegning, kan v\u00e6re velegnede til sandbl\u00e6sning. Og de ringeste ender som \u2013 souvenirs.. Mens de tidligere blev brugt som br\u00e6ndsel, har Antoine Grenard f\u00e5et den ide at s\u00e6lge de mere eller mindre halvf\u00e6rdige pibehoveder i butikken for et par Euro, og de er meget popul\u00e6re.<\/p>\n

Den mest arbejdskr\u00e6vende del af produktionen er f\u00e6rdigg\u00f8relsen af de r\u00e5 piber. Efter piben og spidsen begge er drejet og grovslebet, skal der bejdses, t\u00f8rres, finslibes, lakeres og poleres samt stemples med navn og modelnummer inden det lille CC m\u00e6rke, der identificerer Chacoms piber, kan blive anbragt p\u00e5 pibespidsen. Hvorefter piben er klar til at komme i sin pose og pap\u00e6ske og ud i verden.<\/p>\n

Satser p\u00e5 de
\nunge piberygere<\/h4>\n

\"\"<\/a>Ud i verden vil is\u00e6r vil sige Europa og USA. Antoine Grenard er naturligvis konstant opm\u00e6rksom p\u00e5 eventuelle nye markeder, men han er mere fokuseret p\u00e5 nye kundesegmenter end p\u00e5 geografiske omr\u00e5der. Og det fremg\u00e5r tydeligt af det nuv\u00e6rende modeludbud, at Chacom i h\u00f8j grad fors\u00f8ger at f\u00e5 yngre piberygere i tale, idet en betydelig del af udvalget udg\u00f8res af moderne designs med fx pibespidser i us\u00e6dvanlige farekombinationer \u2013 i \u00f8vrigt uden at nogen af piberne forfalder til \u201ddet helt vilde\u201d.<\/p>\n

Af de 50.000 piber \u00e5rligt, som fabrikken producerer, er omkring halvdelen af m\u00e6rket Chacom. De \u00f8vrige er piber af andre m\u00e6rker, bl.a. Lacroix<\/span><\/em> og Davidoff<\/em>. De tyske ejere af det oprindeligt skotske tobaksm\u00e6rke Rattrays<\/em> har desuden startet produktion af piber under samme navn \u2013 hos Chacom.<\/span><\/em><\/p>\n

Chacom piberne f\u00e5s ogs\u00e5 i Danmark \u2013 i hvert fald hos The Danish Pipe Shop<\/em> i K\u00f8benhavn<\/p>\n

<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Chacom er den m\u00e5ske mest traditionsrige franske pibefabrik \u2013 grundlagt af familien Comoy i Avignon allerede i 1825, men fra 1870 med hjemsted i \u201dverdens pibehovedstad\u201d Saint Claude i Jurabjergene, hvor man fra starten satsede L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2039"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2039"}],"version-history":[{"count":22,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2039\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2736,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2039\/revisions\/2736"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2039"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}