{"id":1394,"date":"2017-01-12T21:25:11","date_gmt":"2017-01-12T20:25:11","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=1394"},"modified":"2019-10-13T15:29:22","modified_gmt":"2019-10-13T14:29:22","slug":"charatan","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/charatan\/","title":{"rendered":"Charatan"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1863 \u00e5bnede den russisk-j\u00f8diske emigrant Frederick Charatan i Mansell Street, Tower Hamlets, London en butik hvor han begyndte at sk\u00e6re merskumspiber. De blev hurtigt popul\u00e6re, og Charatan flyttede til en st\u00f8rre butik i Prescot Street, lige rundt om hj\u00f8rnet, hvor han ogs\u00e5 begyndte at fremstille de bruyerepiber, der efterh\u00e5nden gjorde ham verdensber\u00f8mt.<\/em><\/p>\n

Charatan blev det f\u00f8rste pibem\u00e6rke, der fremstillede h\u00e5ndlavede bryerepiber fra og med den r\u00e5 bruyereblok til og med f\u00e6rdige piber, herunder pibespidserne. Varem\u00e6rket \u201dCharatan\u2019s make\u201d refererer til denne produktionsmetode for at adskille Charatan fra andre m\u00e6rker, der samlede piber af forborede hoveder og leverede pibespidser.<\/p>\n

\"\"<\/a>Som Englands ubestridt f\u00f8rende pibemager var det Charatan, Alfred Dunhill henvendte sig til, da han var utilfreds med kvaliteten af de importerede piber fra Frankrig, som han solgte i sin egen butik. I \u00e5rene 1908-10 k\u00f8bte Dunhill derfor piber hos Charatan \u2013 og betalte en voldsom pris for dem \u2013 for at sikre sine kunder de absolut bedste piber, der kunne f\u00e5s i England. Indtil han i 1910 fik overtalt en af Charatans bedste pibemagere, Joel Sasieni,til at arbejde for sig og \u00e5bnede sit eget lille pibemageri i Duke Street.<\/p>\n

\"\"<\/a>Da Frederick Charatan gik p\u00e5 pension i 1910 overtog s\u00f8nnen Reuben familievirksomheden indtil sin d\u00f8d i 1962 \u2013 hvorefter virksomheden blev solgt til amerikanske Herman G. Lane, der som import\u00f8r af Charatanpiberne siden omkring 1950 havde haft v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 sortimentet og medvirket til at g\u00f8re disse piber til nogle af de mest solgte i USA. Efter Lanes d\u00f8d solgte arvingerne virksomheden til Dunhill i 1978. Fabrikken i Prescot Street lukkede i marts 1982, og derefter gik det ned ad bakke for Charatanpibernes kvalitet og ber\u00f8mmelse.<\/p>\n

I 1988 solgte Dunhill rettighederne til Charatans navn, varem\u00e6rke og modeller \u2013 hvilket var, hvad der var tilbage af virksomheden \u2013 til James B. Russell Inc i New Jersey, USA. Russel fik Charatanpiberne fremstillet i Saint Claude (efter sigende hos Butz-Choquin) og selvom piberne fra Saint Claude pr. definition absolut ikke er ringe, blev de kun ringe efterligninger af de \u201drigtige\u201d Charatanpiber og blev ingen succes.<\/p>\n

\"\"<\/a>Da J. B. Russel lukkede i 2002 genintroducerede Dunhill Charatan-m\u00e6rket som en serie h\u00e5ndsk\u00e5rne piber med bistand fra et par af Englands dygtigste pibemagere, Colin Fromm og Colin Leeson, der allerede et ar \u00e5r havde produceret fornemme \u201dfreehands\u201d for Dunhill. Men som \u201dalmindeligt\u201d pibem\u00e6rke eksisterer Charatan alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

Pibem\u00e6rker<\/a><\/h5>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 1863 \u00e5bnede den russisk-j\u00f8diske emigrant Frederick Charatan i Mansell Street, Tower Hamlets, London en butik hvor han begyndte at sk\u00e6re merskumspiber. De blev hurtigt popul\u00e6re, og Charatan flyttede til en st\u00f8rre butik i Prescot L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1394"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1394"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1394\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2399,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1394\/revisions\/2399"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1394"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}