{"id":1280,"date":"2017-01-09T21:18:59","date_gmt":"2017-01-09T20:18:59","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=1280"},"modified":"2024-04-25T14:53:21","modified_gmt":"2024-04-25T13:53:21","slug":"pibemaerker","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/pibemaerker\/","title":{"rendered":"Pibem\u00e6rker"},"content":{"rendered":"

Ligesom det er tilf\u00e6ldet med tobaksm\u00e6rker er der forsvundet mange pibem\u00e6rker siden produktion og eftersp\u00f8rgsel kulminerede i l\u00f8bet af 1960-erne og 70-erne. S\u00e5 en del af de pibem\u00e6rker, der omtales her, findes ikke l\u00e6ngere eller er blevet til mere ligegyldige \u201dsub-brands\u201d (2. sorterings udgaver) for andre pibem\u00e6rker. Atter andre produceres stadig, men er vanskelige at opdrive her i landet.
\n<\/i>P<\/i>ibem\u00e6rkerne herunder er listet alfabetisk med links til yderligere oplysninger om de af dem, der er mere at berette om. Listen er (naturligvis) ikke komplet, idet antallet af europ\u00e6iske pibem\u00e6rker for halvtreds \u00e5r siden l\u00f8b op i mange hundrede. Men herunder findes de fleste af de m\u00e6rker, der har overlevet \u2013 om ikke hos forhandlerne, s\u00e5 dog hjemme i pibeskabene hos nogle af os eller blot i erindringen hos andre.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/a>Bari<\/h4>\n

\"\"<\/a><\/strong>Bari Piber blev etableret i Kolding af Viggo Nielsen omkring 1950. S\u00f8nnerne Kai Nielsen og J\u00f8rgen Nielsen deltog fra en ung alder og arbejdede her indtil 1975. Bari havde med succes taget det nye danske design til sig, som is\u00e6r Stanwell var eksponent for, og virksomheden gik godt. Da Viggo Nielsen solgte Bari til Van Eicken Tobaccos i Hamburg i 1978 omfattede arbejdsstyrken s\u00e5ledes 33 medarbejdere. Fra 1978 til 1993, under de nye ejere,\u00a0 stod \u00c5ge B\u00f8gelund og Helmer Thomsen i spidsen for Baris pibeproduktion. Da sidstn\u00e6vnte k\u00f8bte firmaet i 1993 omd\u00f8bte han det til “Bari Piber Helmer Thomsen” og flyttede til\u00a0 Vejen, hvor han gennem nogle \u00e5r arbejdede alene med fremstilling af h\u00e5ndlavede og ret specielle pibemodeller.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>BBB<\/h4>\n

De tre B\u2019er (oprindeligt Blumfeld\u2019s Best Briars) \u00a0blev efterh\u00e5nden kendt som Britain\u2019s Best Briars<\/em>, der fra slutningen af 1800-tallet blev det officielle varem\u00e6rke. Allerede ved indgangen til det 20. \u00e5rhundrede udviklede virksomheden en betydelig international handel med\u00a0mange lande, herunder Danmark hvor man fra et tidligt tidspunkt kunne k\u00f8be BBB-piberne, der efterh\u00e5nden blev et af danskernes foretrukne pibem\u00e6rker.
\nI 1930-erne gik BBB sammen med andre pibefabrikanter, bl.a. Comoy<\/em>, i Cadogan Company<\/em> for at sikre overlevelse gennem et udstrakt samarbejde om produktion og indk\u00f8b af r\u00e5varer. BBB-piberne blev fortsat produceret p\u00e5 den oprindelige fabrik\u00a0 i Homerton, men efterh\u00e5nden som andre og mere moderne pibemodeller kom til, flyttedes produktionen til Cadogan Companys anl\u00e6g i Stratford og Aldershot.
\nL\u00e6s mere om BBB<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Butz-Choquin<\/h4>\n

Butz-Choquin er en af de kendte og klassiske pibeproducenter i Saint Claude og kan f\u00f8re sin oprindelse helt tilbage til 1840-erne. Den generelle nedgang p\u00e5 markedet for piber har ogs\u00e5 sat sig spor hos Butz-Choquin, hvor 180 ansatte i 1970-erne fremstillede 800.000 piber \u00e5rligt. Trods nedsk\u00e6ringer eksisterer virksomheden dog fortsat i bedste velg\u00e5ende, og aktuelt er Butz-Choquin\u2019s modeludvalgt et af de st\u00f8rste i verden med over 1.500 forskellige modeller i n\u00e6sten enhver t\u00e6nkelig finish. Den st\u00f8rste del af produktionen omfatter fabriksfremstillede piber, men en del er h\u00e5ndarbejde i absolut topkvalitet.
\nL\u00e6s mere om Butz-Choquin<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Chacom<\/h4>\n

Chacom er den betydeligste af de overlevende pibefabrikker i Saint Claude. Navnet er en kombination af navnene p\u00e5 grundl\u00e6ggerne, Chapuis og Comoy, der har produceret piber i Saint Claude siden 1870. Ogs\u00e5 denne virksomhed havde sin storhedstid i 1960-erne og 70-erne. I dag besk\u00e6ftiger Chacom stadig en snes medarbejdere, og omkring halvdelen af produktionen er piber af m\u00e6rket Chacom. Der produceres desuden adskillige andre m\u00e6rker \u2013 bl.a. Lacroix, <\/em>Davidoff<\/em> og Rattrays<\/em> piber.
\nL\u00e6s mere om Chacom<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Charatan<\/h4>\n

Allerede fra 1863 repr\u00e6senterede Frederick Charatans piber noget af det absolut bedste fra engelske pibeproducenter. I \u00e5rene 1908-12 fik Alfred\u00a0Dunhill s\u00e5ledes fremstillet piber hos Charatan, indtil han \u00e5bnede sit eget pibemageri.
\nEfter arvingen Reuben Charatans d\u00f8d i 1962 blev virksomheden solgt til amerikanske Herman G. Lane, der som import\u00f8r af Charatanpiberne siden omkring 1950 havde medvirket til at g\u00f8re disse piber til nogle af de mest solgte i USA. Efter Lanes d\u00f8d solgte arvingerne virksomheden til Dunhill i 1978. Fabrikken i Prescot Street lukkede i marts 1982, og derefter gik det ned ad bakke for Charatanpibernes kvalitet og ber\u00f8mmelse.
\nI 1988 solgte Dunhill rettighederne til Charatans navn til James B. Russell Inc i New Jersey, USA, der fik piberne fremstillet i Saint Claude. Men de blev kun ringe efterligninger af de \u201drigtige\u201d Charatanpiber og blev ingen succes.
\nL\u00e6s mere om Charatan<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Comoy<\/h4>\n

Francois Comoy og hans br\u00f8dre begyndte at fremstille piber bl.a. i buksbom og b\u00f8g i 1825 i Saint Claude. I 1879 flyttede Francoises s\u00f8n Henry til London og\u00a0oprettede\u00a0sin egen fabrikation af bruyerepiber – og fik fra 1891\u00a0 hj\u00e6lp af af nev\u00f8erne Louis og Charles Chapuis.
\nHenry Comoy d\u00f8de\u00a0i 1924 og firmaet overgik\u00a0til nev\u00f8erne. I 1929 indgik Comoy i Cadogan Company<\/em>, der omfattede en r\u00e6kke andre pibefabrikanter. I 1937 \u00e5bnede en helt ny fabrik med flere hundrede medarbejdere i Pentonville Road, og en ny generation tr\u00e5dte ind i firmaets ledelse.
\nEfter 1945 k\u00e6mpede alle britiske virksomheder for at etablere sig igen efter verdenskrigen, og f\u00f8rst i 1950, da en helt ny fabrik var bygget i Aldershot, begyndte Comoys produktion at n\u00e6rme sig eftersp\u00f8rgslen. I begyndelsen af 1980-erne, hvor den dalende eftersp\u00f8rgsel begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende, blev firmaet imidlertid helt overtaget af Cadogan Company, der fortsat fremstiller piber af m\u00e6rket Comoy p\u00e5 fabrikken i Aldershot.
\nL\u00e6s mere om Comoy<\/a><\/p>\n

Design Berlin<\/h4>\n

\"\"<\/a><\/strong>Pibem\u00e6rket Design Berlin produceres af en fabrik grundlagt i 1948 af Hubert Hartmann. M\u00e6rkenavnet DB Design Berlin kom dog f\u00f8rst til omkring 1975, hvorefter udviklingen for alvor tog fart. I dag l\u00f8ber udvalget op i omegnen af 50 forskellige modelserier, fortrinsvis i moderne former, der is\u00e6r er popul\u00e6re blandt yngre piberygere. En del af modellerne er forsynet med \u201dfart-striber\u201d eller messingringe p\u00e5 pibehovedet og\/eller kommer i fantasifulde farver. Og alle er udstyret med det i Tyskland s\u00e5 popul\u00e6re 9-mm filter. Den \u00e5rlige produktion er omkring 30.000 piber, hvoraf en stor del eksporteres til England og is\u00e6r USA.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Dunhill<\/h4>\n

Dunhill-piberne med den ber\u00f8mte hvide prik er kendt af enhver piberyger. Piberne er af absolut h\u00f8jeste kvalitet \u2013 prisen tilsvarende h\u00f8j. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofte mange tusinde kroner p\u00e5 sit rygeredskab. Men det man f\u00e5r for pengene er visheden om, at der ligger kompromisl\u00f8s kvalitet og den omhyggeligst t\u00e6nkelige forarbejdning bag hver enkelt pibe. Kvaliteten fremg\u00e5r bl.a. af det faktum, at blandt hundrede \u2013 i forvejen omhyggeligt udvalgte \u2013 sk\u00e5rede og borede bruyereklodser er der gennemsnitligt blot to, der findes egnede til at blive til Dunhillpiber. De \u00f8vrige anvendes til m\u00e6rker som Parker<\/em> og Hardcastle<\/em>.
\nAlfred Dunhill designede sin f\u00f8rste pibe i 1906, mens firmaets egenproduktion af piber \u2013 alle med den hvide prik \u2013 tog sin begyndelse i 1912. Siden har m\u00e6rket ud over at v\u00e6re synonym for kvalitet og h\u00f8je priser dannet skole for en lang r\u00e6kke europ\u00e6iske pibeproducenter, der har lagt sig t\u00e6t op ad Dunhills modeludvalg.
\nL\u00e6s mere om Dunhill<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>EWA<\/h4>\n

Det franske pibem\u00e6rke EWA blev introduceret i 1970-erne af Michel Waille \u2013 men b\u00e5de firmaet og dets skaber er rundet af en lang tradition. Fabrikken Waille blev grundlagt i 1860 af Horace Waille og er g\u00e5et i arv gennem generationerne lige siden \u2013 frem til oldebarnet Michel Waille, der efterfulgte sin far i 1968 og ledede firmaet Waille indtil det blev solgt i 2002. EWA har specialiseret sig i piber med spidser og dekorationer af materialer som horn og akryl. Firmaet besk\u00e6ftiger en god h\u00e5ndfuld medarbejdere og eksporterer omkring en fjerdedel af produktionen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Falcon<\/h4>\n

Falcon pipen var popul\u00e6r for halvtreds \u00e5r siden, hvor stort set enhver piberyger havde i hvert fald \u00e9t af disse karakteristiske rygeredskaber med aluminiumshals med udskifteligt pibehoved. Modellen \u2013 systempiben, som den kaldtes \u2013 blev udviklet i USA i 1936 med det form\u00e5l at sikre en k\u00f8lig og t\u00f8r piberygning takket v\u00e6re det udskiftelige pibehoved (med filter i bunden) og en lang r\u00f8gkanal. Produktionen kom dog f\u00f8rst for alvor i gang efter anden verdenskrig. Engl\u00e6nderne, senere ogs\u00e5 franskm\u00e6nd og italienere kom med egne bud p\u00e5 systempiben, der fik sin storhedstid i 1960-erne.
\nEfter 1970 gik det tilbage. Den amerikanske fabrik lukkede og produktionen blev overtaget af Falcons engelske afdeling \u2013 indtil 1993, hvor fabrikken blev solgt til Merton of London. I den seneste halve snes \u00e5r har Falconpiben dog f\u00e5et en lille ren\u00e6ssance, fordi unge piberygere ser den som den ideelle letv\u00e6gtspibe, der er let at holde t\u00f8r under rygningen \u2013 samtidig med at den signalerer modernitet p\u00e5 den rigtige retro-facon.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Genod<\/h4>\n

Genods piber er ikke s\u00e6rlig kendte uden for Frankrig. Hvilket er en skam, fordi det er storartede piber \u2013 men forst\u00e5eligt, fordi produktionen i Saint Claude er meget begr\u00e6nset. En betydelig del af produktionen er h\u00e5ndarbejde fra start til slut. Der serieproduceres ogs\u00e5 klassiske pibemodeller p\u00e5 grundlag af matrix og kopifr\u00e6sning, men ogs\u00e5 her fremstilles kun \u00e9n pibe ad gangen.
\nPibem\u00e6rket blev introduceret i 1970 af\u00a0den i pibekredse s\u00e5 legendariske Jacques \u201dJacky\u201d Craen hvis kreative ledelse har f\u00f8rt en del h\u00e5ndsk\u00e5rne og specielle pibemodeller med sig, hvor bruyeren ofte suppleres med materialer som kohorn og farvet akryl.
\nDen unge pibemager Sebastien Beaud begyndte at arbejde p\u00e5 Jacky Craens v\u00e6rksted i 2006 og viste sig hurtigt at v\u00e6re en talentfuld kandidat til at efterf\u00f8lge Jacky Craen, der har trukket sig gradvist tilbage gennem de senere \u00e5r. Det er s\u00e5ledes Sebastien Beaud, der fremover st\u00e5r for pibem\u00e6rket Genod.
\nL\u00e6s mere om Genod<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Georg Jensen<\/h4>\n

Georg Jensens pibefabrik blev grundlagt af Per Georg Jensen i K\u00f8benhavn i 1954. Med en \u00e5rlig produktion i omegnen af 2.000 piber blev Georg Jensen hurtigt en betydningsfuld leverand\u00f8r \u2013 n\u00e6sten udelukkende til hjemmemarkedet, hvor hans piber opn\u00e5ede stor popularitet.
\nDet var der flere gode grunde til. Jensen var en dygtig designer, der konstant havde for \u00f8je, at en pibe f\u00f8rst og fremmest er et rygeredskab. Lidt i mods\u00e6tning til nogle af de produkter, en del andre danske pibefabrikanter slog igennem med p\u00e5 verdensplan. Den typiske Georg Jensen pibe er ikke specielt stor og har en us\u00e6dvanlig lethed over sig \u2013 i godstykkelsen s\u00e5vel som i det formm\u00e6ssige udtryk \u2013 og balancen er altid perfekt. Hertil kom at de fleste af Georg Jensens piber blev solgt til en pris, der var overkommelig for almindelige mennesker, selvom fabrikken ogs\u00e5 fremstillede mere luksuri\u00f8se produkter \u2013 fra s\u00e6rligt fine udgaver af de normale serier (med kvaliteten Masterpiece som den fornemste) via forskellige Special Editions til egentlige \u201dfreehands\u201d under betegnelsen Straight Grain.
\nFra 1980 blev firmaet ledet af grundl\u00e6ggerens s\u00f8n og datter, Per Georg og Lis, indtil virksomheden lukkede i 2001.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Graco<\/h4>\n

Graco var et fransk pibem\u00e6rke, produceret af Grappin Fils et Cie. En del af Gracos piber var af absolut udm\u00e6rket kvalitet, men hovedparten af produktionen var\u00a0prisbillige piber af bruyere fra Algier, nogle med skindbetrukne pibehoveder. Denne uafh\u00e6ngige producent oph\u00f8rte allerede i 1968, men fra tid til anden er der dukket piber op p\u00e5 markedet, produceret i Saint Claude og med navnet Graco stemplet p\u00e5 pibehalsen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Hardcastle<\/h4>\n

Hardcastle blev grundlagt i 1908 af Edmund Hardcastle, der form\u00e5ede at skabe sig et godt navn blandt de talrige engelske pibem\u00e6rker af mellemkvalitet. I 1935 begyndte Alfred Dunhill<\/em> at opf\u00f8re en fabrik lige ved siden af Hardcastle i Forest Road, Walthamstow, London, og Hardcastle solgte 49 procent af sine aktier til Dunhill. Da Dunhill i 1946 lukkede sin fabric i Notting Hill, London, k\u00f8bte man de resterende aktier, hvorefter Hardcastle blev 100 procent Dunhill-ejet. Medlemmer af Hardcastle-familien forblev dog i ledelsen af virksomheden, der fortsat n\u00f8d en vis uafh\u00e6ngighed.
\nDet sluttede i 1967. Dunhill lagde Hardcastle sammen med Parker<\/em> (ogs\u00e5 en 100 procent Dunhill-ejet virksomhed) til det nye firma Parker-Hardcastle<\/em>. Fabrikken i Forest Road blev lukket og produktionen af Hardcastles piber flyttet til Parkers n\u00e6rliggende fabrik i St. Andrews Road, der herefter konsekvent blev ben\u00e6vnt Parker-Hardcastle fabrikken. Hermed var det slut med Hardcastle som et selvst\u00e6ndigt pibem\u00e6rke \u2013 i \u00f8vrigt til stor fortrydelse for den tilbagev\u00e6rende del af Hardcastle-familien. I dag bruger Hardcastle forborede pibehoveder, der ikke findes v\u00e6rdige til at b\u00e6re hverken Dunhill- eller Parker-navnet foruden bryere fra andre leverand\u00f8rer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Jeantet<\/h4>\n

Jeantet-familiens firma i Saint Claude er n\u00e6vnt s\u00e5 tidligt som i 1775, men f\u00f8rst i 1858 begyndte\u00a0produktionen af bruyerepiber \u2013 hovedsageligt p\u00e5 sm\u00e5 v\u00e6rksteder hjemme hos medarbejderne. Omkring 1890 besk\u00e6ftigede virksomheden godt halvtreds medarbejdere, og der m\u00e5tte bygges en egentlig fabrik som derefter l\u00f8bende blev udvidet i de kommende \u00e5r. Den gennemgik en omfattende modernisering omkring 1950, hvor produktionsarealet n\u00e5ede op op 1500 kvadratmeter.
\nPibeproduktionen n\u00e5ede sit h\u00f8jdepunkt omkring 1969 hvor 72 medarbejdere fremstillede omkring 400.000 piber, hvorefter det gik j\u00e6vnt ned ad bakke indtil 1987 med en produktion p\u00e5 omkring 70.000 piber og kun 22 medarbejdere. Yves Grenard,\u00a0 tidligere chefdesigner hos\u00a0Jeantet, havde i mellemtiden overtaget ledelsen af konkurrenten Chapuis-Comoy (Chacom<\/em>), og for at bevare pibem\u00e6rket gik Jeantetfamilien i forhandlinger med ham – med det resultat, at\u00a0virksomheden i 1988 indgik i en ny firmakonstruktion, hvorefter Jeantet\u00a0ligesom pibem\u00e6rkerne\u00a0Lacroix<\/em> og Vuillard\u00a0<\/em>blev fremstillet af\u00a0Chacom.<\/p>\n

<\/h6>\n

\"\"<\/strong><\/a>Kriswill<\/h4>\n

Kriswill var is\u00e6r op gennem 1960-erne et af de to store\u00a0danske pibem\u00e6rker, helt p\u00e5 niveau med Stanwell. Fabrikken i Kolding besk\u00e6ftigede p\u00e5 sit h\u00f8jdepunkt 40 ansatte og eksporterede til hele verden, f\u00f8rst og fremmest USA. Ber\u00f8mte designere stod for formgivningen af\u00a0en r\u00e6kke serier, b\u00e5de glatpolerede og sandbl\u00e6ste, der ud over en typisk lethed i b\u00e5de design og v\u00e6gt udm\u00e6rkede sig ved en fornem finish.\u00a0Piberne blev produceret i serier, men der var kyndige h\u00e6nder overalt\u00a0i processen – s\u00e5 katalogforsidens \u201dBriar Pipes Hand Made in Denmark\u201d ikke var helt ved siden af. Fabrikkens mindre fornemme piber blev solgt under navnene Danish Crown<\/em> og\u00a0Navigator<\/em>.
\nDa fabrikken i Kolding lukkede i slutningen af 1975, blev produktionen af Kriswillpiberne overtaget af den norske fabrik Lillehammer,<\/em> der faktisk gjorde sig h\u00e6derlige anstrengelser med opgaven. Men ogs\u00e5 denne fabrik m\u00e5tte lukke efter f\u00e5 \u00e5r. I\u00a0en periode i 1980-erne blev piber under navnet Kriswill produceret i Spanien hos Iberica de Pipas<\/em>, men de havde kun navnet tilf\u00e6lles med de originale\u00a0Kriswill, og nu er pibem\u00e6rket\u00a0helt forsvundet. L\u00e6s mere om Kriswill.<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Lillehammer<\/h4>\n

I 1844 grundlagde Gudbrand Larsen sin lille fabrik for merskumspiber i den norske by Lillehammer \u2013 efter flere \u00e5rs studierejser i Tyrkiet og Frankrig for at l\u00e6re sig kunsten. Hans s\u00f8n August tog selv p\u00e5 rejse for at l\u00e6re om pibefremstilling og fandt hurtigt ud af, at fremtidens materiale ikke var merskum, men bruyere. Han overtog fabrikken ved faderens d\u00f8d i 1902.
\nDa August Larsen selv d\u00f8de i 1914 blev fabrikken til et aktieselskab, og der fulgte en l\u00e6ngere stabil periode med udvikling og ekspansion. Indtil problemerne begyndte i slutningen af 1960-erne, hvor afs\u00e6tningen faldt dramatisk. Mere moderne pibemodeller var blevet popul\u00e6re, og her havde Lillehammer ikke meget at byde p\u00e5\u00a0– s\u00e5 noget m\u00e5tte g\u00f8res. I slutningen af 1970-erne\u00a0k\u00f8bte virksomheden den danske pibefabrik Kriswill’s <\/em>navn og modelserier\u00a0og fik p\u00e5 den m\u00e5de adgang til dette firmas mere moderne pibemodeller, ligesom en\u00a0ny designer blev ansat. Men alle disse anstrengelser var ikke tilstr\u00e6kkelige, og allerede\u00a0i 1979 m\u00e5tte fabrikken lukke.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Lorenzo<\/h4>\n

Lorenzo fabrikken blev grundlagt i 1900 i den italienske by Gallarate og navngivet efter de to br\u00f8dre, der ejede den, som Fratelli Lana. De producerede meget j\u00e6vne piber for det lokale italienske marked, og kvaliteten var ikke af en art, s\u00e5 der var behov for et egentligt m\u00e6rkenavn. I 1922 blev fabrikken overtaget af Tagliabue og omd\u00f8bt til Tagliabue Manufattura, og omkring 1930 var den vokset til en egentlig fabrik med 120 ansatte. P\u00e5 det tidspunkt udf\u00f8rtes det meste arbejde for andre fabrikker og pibem\u00e6rker.
\nS\u00e5 sent som i 1969 tog fabrikken navnet Lorenzo, efter ejerens fornavn, og samtidig \u00e6ndrede fabrikken sin produktion fra prisbillige piber til piber af noget h\u00f8jere standard. Piber af m\u00e6rket Lorenzo har et karakteristisk design og er typisk ret massive. Ud over formen har den specielle, matte overflade, ofte i r\u00f8dlige eller orange farver, medvirket til at g\u00f8re piberne verdensber\u00f8mte. Det er kun ved rygerens h\u00e5ndtering af piben at den fine glans og patina opst\u00e5r.
\nEjer og direct\u00f8r Lorenzo Tagliabue d\u00f8de i 1987, og derefter brugte Comoy <\/em>m\u00e6rkenavnet Lorenzo for en tid. I nutiden er Lorenzo ikke l\u00e6ngere en fabrik, men alene et m\u00e6rkenavn for piber, der produceres andre steder i Italien eller\u00a0Albanien. Og ejerskabet til m\u00e6rkenavnet er overtaget af det tyske firma Helmann.<\/p>\n

<\/h6>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Orlik<\/h4>\n

I 1899 blev der etableret en pibeproduktion i Bond Street i London af Louis Orlik, der fra begyndelsen tilb\u00f8d piber af h\u00f8j kvalitet til en relativt overkommelig pris foruden en udstrakt service. Forretningen blev hurtigt popul\u00e6r, og i den f\u00f8rste fjerdedel af 1900-tallet etablerede man desuden en forretning i Birmingham. Piber af god kvalitet til en rimelig pris var ogs\u00e5 kendetegnende for Orlik det f\u00f8lgende halve hundrede \u00e5r, hvor m\u00e6rket is\u00e6r\u00a0i 1950-erne og 60-erne var blandt de f\u00f8rende p\u00e5 markedet. I k\u00f8lvandet af den generelle nedgang for piberygningen i 1970-erne sluttede Orlik sig i 1980 til Cadogan Group<\/em>, og som tilf\u00e6ldet var for gruppens \u00f8vrige pibem\u00e6rker flyttede produktionen til Cadogans nybyggede fabrik i Southend-on-Sea. Skandinavisk Tobakskompagni, nu Scandinavian Tobacco Group, overtog omkring \u00e5rhundredskiftet varem\u00e6rket Orlik og producerede en overgang piber af dette m\u00e6rke p\u00e5 Stanwells<\/em> dav\u00e6rende fabrik i Borup \u2013 men de levede p\u00e5 ingen m\u00e5de op til de tidligere Orlikpiber og produceres ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>Parker<\/h4>\n

Firmaet Parker blev grundlagt af Alfred Dunhill<\/em> i 1922 med henblik p\u00e5 at f\u00e6rdigg\u00f8re og markedsf\u00f8re de produkter, der blev sorteret fra undervejs i Dunhills egen produktion, fordi de ikke helt levede op til Dunhills t\u00e5rnh\u00f8je kvalitetskrav. Frasorteringerne sker dog oftest p\u00e5 et tidligt tidspunkt i produktionen, allerede ved vurderingen af de forborede pibeklodser, s\u00e5 det har typisk v\u00e6ret andet end blot \u201dsk\u00f8nhedsfejl\u201d der har adskilt Dunhill fra Parker \u2013 hvor sidstn\u00e6vnte desuden selv har importeret pibeklodser uden om Dunhill.
\nEfter anden verdenskrig blev forskellen mellem Parker og Dunhill mere tydelig, og efter sammenslutningen med pibefabrikken Hardcastle<\/em> i 1967 m\u00e5 Parker betragtes som et selvst\u00e6ndigt m\u00e6rke.\u00a0 Parker\u00a0har gennem alle \u00e5rene v\u00e6ret et\u00a0meget\u00a0popul\u00e6rt pibem\u00e6rke\u00a0i England og s\u00e6lges ogs\u00e5 fortsat.
\nL\u00e6s mere om Parker<\/a><\/p>\n

Peterson<\/h4>\n

\"\"<\/a>Firmaet Kapp & Peterson Ltd. blev grundlagt 1875 af pibemageren Charles Peterson. I 1890 gjorde han den opfindelse, der blev kendt som The Peterson System og hurtigt blev kendt verden over: Et hulrum i pibehalsen, hvor fugten kunne opsamles for at sikre en k\u00f8lig og t\u00f8r rygeoplevelse. F\u00e5 \u00e5r efter fulgte endnu en opfindelse: The Peterson Lip, der med sin anatomiske udformning af mundstykket sikrer b\u00e5de at piben sidder godt forankret mellem t\u00e6nderne, og at man undg\u00e5r varm r\u00f8g direkte p\u00e5 tungen.
\n\"\"<\/a>Gennem hele det tyvende \u00e5rhundrede forblev Petersons pibemodeller n\u00e6sten u\u00e6ndrede, hvilket imidlertid ikke gjorde eftersp\u00f8rgslen mindre. Specielle serier med nye designs, som fabrikken fors\u00f8gte sig med i 1930\u2019erne, kunne ikke konkurrere med de klassiske modeller. Endnu i dag er de oprindelige modeller efterspurgte og udg\u00f8r hovedparten af fabrikkens udvalg.
\nI vore dage foreg\u00e5r fabrikationen p\u00e5 et moderne anl\u00e6g i et industriomr\u00e5de syd for Dublin, hvor de pr\u00e6fabrikerede pibehoveder (importeret fra Spanien) bliver til f\u00e6rdige piber. Der produceres omkring 100 forskellige modeller, hvoraf den mest udbredte er Bent Army. Desuden en r\u00e6kke specialmodeller som fx Sherlock Holmes serien, hvor modelnavnene refererer til de ber\u00f8mte fort\u00e6llinger. Piber der is\u00e6r er popul\u00e6re blandt de, der foretr\u00e6kker at ryge p\u00e5 en st\u00f8rre pibe. I \u00f8vrigt fremstiller Peterson ogs\u00e5 merskumspiber, der p\u00e5 fabrikken monteres med s\u00f8lvringe.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Savinelli<\/h4>\n

I 1876 \u00e5bnede br\u00f8drene Savinelli forretninger med piber og tobak i b\u00e5de Milano og Genova. De blev snart kendt for deres gode kvalitet og service, og ret hurtigt besluttede man sig for at tilbyde piber af eget m\u00e6rke, fremstillet p\u00e5 andre fabrikker. I 1920 besluttede Carlo Savinelli, s\u00f8n af en af grundl\u00e6ggerne, at starte egenproduktion af piber. Efter en snes \u00e5r med beskeden produktion grundlagde Savinellifamilien i 1948 en ny fabrik\u00a0i Molina di Barasso nord for Milano, og\u00a0p\u00e5 trods af den generelle nedgang i pibemarkedet besk\u00e6ftiger fabrikken stadig omkring 70 medarbejdere og er dermed den st\u00f8rste pibefabrik i Italien.
\nI tidens l\u00f8b har Savinelli udviklet 48 forskellige modeller, der hver for sig kommer i mange forskellige former for finish. Produkterne er desuden opdelt i serier, hvor Punto D\u2019oro har en ikke ubetydelig lighed med Dunhills piber, mens fx Capri-serien udm\u00e6rker sig ved en meget smuk og us\u00e6dvanligt dyb sandbl\u00e6st finish.
\nL\u00e6s mere om Savinelli<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/strong>Stanwell<\/h4>\n

Det er uden diskussion Stanwell, der frem for nogen har sat Danmark p\u00e5 \u201dpibe-verdenskortet\u201d \u2013 f\u00f8rst og fremmest gennem samarbejdet med en lang r\u00e6kke dygtige pibemagere. Det g\u00e6lder ikke mindst Sixten Ivarsson<\/em>, som arbejdede for virksomheden gennem 35 \u00e5r, men ogs\u00e5 andre dygtige pibemagere skabte pibemodeller for Stanwell. Og en r\u00e6kke af dem samarbejder fortsat med Stanwell bl.a. om designet af den traditionelle \u00e5rspibe.
\nDet startede under bes\u00e6ttelsen, da Poul Nielsen ikke kunne opdrive bruyere og m\u00e5tte gribe til dansk b\u00f8getr\u00e6 som r\u00e5materiale til sine piber. Da bruyeren igen blev tilg\u00e6ngelig \u2013 og virksomheden i mellemtiden havde taget det engelsk-klingende navn Stanwell \u2013 kom der mere gang i produktionen, s\u00e5 der fra slutningen af 1940-erne var besk\u00e6ftiget en snes medarbejdere. I 1965 flyttede fabrikken til Borup og besk\u00e6ftigede p\u00e5 det tidspunkt flere end 40 medarbejdere.
\nKort f\u00f8r Poul Stanwells d\u00f8d i 1982 blev firmaet solgt til en gruppe, der bl.a. omfattede Skandinavisk Tobakskompagni \u2013 nu Scandinavian Tobacco Group, der fortsat er indehaver af m\u00e6rkenavnet Stanwell. I dag er Stanwell alene et m\u00e6rkenavn. Fabrikken i Borup lukkede ved \u00e5rsskiftet 2009-10, og selve produktionen foreg\u00e5r nu i Italien.
\nL\u00e6s mere om Stanwell<\/a><\/p>\n

Piberne<\/a><\/h5>\n
Bruyere<\/a><\/h5>\n
Pibetyper<\/a><\/h5>\n
Pibemodeller<\/a><\/h5>\n
Pibens pasning<\/a><\/h5>\n
De andre piber<\/a><\/h5>\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ligesom det er tilf\u00e6ldet med tobaksm\u00e6rker er der forsvundet mange pibem\u00e6rker siden produktion og eftersp\u00f8rgsel kulminerede i l\u00f8bet af 1960-erne og 70-erne. S\u00e5 en del af de pibem\u00e6rker, der omtales her, findes ikke l\u00e6ngere eller L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1280"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1280"}],"version-history":[{"count":74,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1280\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2972,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1280\/revisions\/2972"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1280"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}