{"id":106,"date":"2016-02-04T15:14:20","date_gmt":"2016-02-04T14:14:20","guid":{"rendered":"http:\/\/piberyger.dk\/?page_id=106"},"modified":"2024-04-25T14:45:35","modified_gmt":"2024-04-25T13:45:35","slug":"de-andre-piber","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/de-andre-piber\/","title":{"rendered":"De andre piber"},"content":{"rendered":"

Som n\u00e6vnt i gennemgangen af pibens historie og udvikling er der gennem tiderne produceret piber i mange forskellige materialer – hvoraf et af de historiske materialer fortsat anvendes:<\/em><\/p>\n

Merskum<\/h4>\n

Merskum er et mineral – sepiolit, en relativt bl\u00f8d stenart – der har v\u00e6ret anvendt til fremstilling af pibehoveder siden sidst i 1700-\u00e5rene. Den bedste kvalitet af hvid merskum findes\u00a0i Eskishehir i det centrale Tyrkiet. Merskumspibens rygeegenskaber er aldeles udm\u00e6rkede og kan n\u00e6rmest sammenlignes med bruyerepibens. Hertil kommer, at merskumspiben gennemg\u00e5r en interessant udvikling. Fra starten er den hvid, men efter l\u00e6ngere tids rygning antager den efterh\u00e5nden farve, dels af tobakken og varmen fra forbr\u00e6ndingen, dels af fedtstof og varme fra h\u00e5nden. Piben bliver gulbrun, efterh\u00e5nden mere m\u00f8rkebrun og til sidst m\u00f8rkt mahognifarvet. En merskumspibe i topkvalitet er dyr og kendes p\u00e5 sin overflade, der skal v\u00e6re transparent og med et svagt rosa \u00adeller cremefarvet sk\u00e6r.<\/p>\n

\"Merskum\"<\/a><\/p>\n

Der produceres og s\u00e6lges fortsat merskumspiber.De fremstilles i de klassiske modeller, som kendes fra bruyerepiberne, dog ofte en smule tykkere i godset og som regel med\u00a0pibespidser af \u201drav\u201d \u2013 i virkeligheden en blanding af rav og bakelit, der pulveriseres, opvarmes og st\u00f8bes. De er aldeles\u00a0udm\u00e6rkede at ryge p\u00e5 \u2013 i hvert fald n\u00e5r de er blevet tilr\u00f8get – men er lidt mere besv\u00e6rlige at have med at g\u00f8re og g\u00e5r fx lettere i stykker end bruyerepiben. S\u00e5 det er nok mest for sjov, n\u00e5r man anskaffer sig en merskumspibe.<\/p>\n

\"19_866_meer-keizer-4_fs\"<\/a>Der produceres ogs\u00e5 fortsat merskumspiber i\u00a0mere eller mindre dekorerede eller skulpturelle modeller, i s\u00e6rdeleshed i Tyrkiet, hvor den bedste merskum som n\u00e6vnt kommer fra, og hvor\u00a0rigtig mange dygtige kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere skaber nogle fantastiske piber – som ikke b\u00f8r forveksles med de turistsouvenirs, der kan erhverves p\u00e5 ethvert tyrkisk marked. De rigtige skulpturelle piber er meget smukke – og tilsvarende dyre.<\/p>\n

En s\u00e6rlig type merskumspiber er piber fremstillet af presset merskum. Det er affaldet fra den \u00f8vrige produktion, der males til pulver og derefter presses i blokke, og de er ikke v\u00e6rd at ofre tid eller penge p\u00e5. Det samme g\u00e6lder afrikansk merskum, oftest fra Tanzania, der er farvet i uregelm\u00e6ssige m\u00f8rke toner.<\/p>\n

Vedligeholdelse og pasning
\n<\/em>Hvis man \u00f8nsker at udvikle den smukke, ensartede brunlige farvning af merskumspiben, m\u00e5 man ikke<\/em> ber\u00f8re pibehovedet under rygning. Hold udelukkende om spidsen (det kan v\u00e6re lidt sv\u00e6rt) eller f\u00e5 fx syet en lille vaskeskindspose til beskyttelse af pibehovedet \u2013 indtil det er gennemfarvet, hvorefter man godt kan holde p\u00e5 det som normalt.<\/p>\n

De almene regler for rygning og vedligeholdelse, der g\u00e6lder for bruyerepiben, g\u00e6lder ogs\u00e5 for merskumspiben. Her er dog ikke helt s\u00e5 ofte behov for udskrabning af bel\u00e6gningen i pibehovedet, idet merskum i mods\u00e6tning til tr\u00e6 ikke forkuller under varmep\u00e5virkningen. Men ogs\u00e5 i merskumspiben dannes en bel\u00e6gning af tj\u00e6re og aske fra tobakken, som fra tid til anden b\u00f8r fjernes \u2013 meget forsigtigt – med en pibeskraber.<\/p>\n

Calabash<\/h4>\n

\"Calabash\"<\/a>..<\/strong> er et sydafrikansk gr\u00e6skar med den s\u00e6rlige egenskab, at frugtens skr\u00e6l er meget tyk og ved t\u00f8rring bliver meget h\u00e5rd. Frugten dyrkes specielt til fremstilling af piber – i tidligere tider desuden til fremstilling af drikkekar og -dunke. Under v\u00e6ksten placeres en sten under gr\u00e6skarrets tynde del – halsen – s\u00e5 det kommer til at danne en bl\u00f8d kurve, der senere bliver til pibens krumme hals. Den modne frugt sk\u00e6res, t\u00f8rres og forsynes i den brede del med en krave af kork, hvori der anbringes et hoved af merskum, og i den tynde del (halsen) med en krum pibespids.<\/p>\n

Calabashpiben er ud\u00f8deliggjort gennem en del Sherlock Holmes-film og -illustrationer i en s\u00e5dan grad, at den ofte ben\u00e6vnes \u201dSherlock Holmes-piben\u201d selv om der ikke er noget bel\u00e6g i Conan Doyles b\u00f8ger for, at detektiven har brugt calabashpiben, der endnu var n\u00e6sten ukendt i Victoriatidens England. Men den er ikke blot en sjov ting. Det er en ret fantastisk pibe at ryge p\u00e5. P\u00e5 grund af hulrummet mellem hoved og pibespids k\u00f8les r\u00f8gen en smule, og piben er altid t\u00f8r. Men det er en h\u00e5ndholdt pibe til l\u00e6nestolen alene p\u00e5 grund af dens st\u00f8rrelse (og merskumshovedets tendens til at dratte af ved pludselige bev\u00e6gelser).
\nEn calabashpibes kvalitet afh\u00e6nger b\u00e5de af udseendet \u2013 is\u00e6r den perfekte krumning \u2013 og af forarbejdningen, kvaliteten af merskumshovedet osv. En god calabashpibe er derfor en temmelig dyr sag.<\/p>\n

Vedligeholdelse og pasning<\/em>
\nDer g\u00e6lder samme regler for calabashpiben som for andre merskumspiber: Hvis man \u00f8nsker at udvikle den smukke farve p\u00e5 hovedet m\u00e5 det ikke ber\u00f8res under rygning, men her er det ret let at undg\u00e5 p\u00e5 grund af pibens konstruktion.<\/p>\n

Hvis selve calabash-delen af piben bliver sur eller tr\u00e6nger til reng\u00f8ring, kan man h\u00e6lde en sjat neutral spiritus (vodka fx) i bunden, rotere den forsigtigt i nogle minutter og h\u00e6lde v\u00e6sken ud igen gennem taphullet \u2013 og derefter udlufte\/t\u00f8rre calabashen et d\u00f8gns tid.<\/p>\n

Porcel\u00e6n<\/h4>\n

Pibehoveder af porcel\u00e6n var popul\u00e6re p\u00e5 finere langpiber op gennem 1800-tallet og ind i den f\u00f8rste fjerdedel af 1900-tallet. Porcel\u00e6n er vandt\u00e6t og absorberer derfor ikke den overskydende fugt fra piberygningen \u2013 som kun har \u00e9t sted at s\u00f8ge hen: Ud gennem pibespidsen og ind i munden! Det problem l\u00f8ste man for langpibernes vedkommende ved at udstyre den hule tr\u00e6bund med en svamp, som kunne opsuge fugten.<\/p>\n

\"Porcel\u00e6n\"<\/a>Der findes ogs\u00e5 porcel\u00e6nspiber i moderne, korte udgaver. Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik fors\u00f8gte sig med en serie musselmalede porcel\u00e6nspiber fra 1970-erne, men de blev aldrig nogen rigtig succes som andet end samlerobjekter. Det kan<\/em> godt lade sig g\u00f8re at ryge tobak i en porcel\u00e6nspibe uden at f\u00e5 pibesovs i munden, men det kr\u00e6ver en meget<\/em> velovervejet rygning i et tempo, der tillader fugten at fordampe i den takt den opst\u00e5r.<\/p>\n

Vedligeholdelse og pasning<\/em>
\nPorcel\u00e6nspiben \u00e6ndrer sig ikke trods lang tids rygning p\u00e5 den. Den bel\u00e6gning af tj\u00e6re og aske fra tobakken, som dannes i piben, kan fjernes med vand og s\u00e6be (!) og man b\u00f8r under ingen omst\u00e6ndigheder bruge en pibeskraber.<\/p>\n

Andre pibetyper
\n<\/strong><\/h4>\n

Majspiben<\/strong> fremmaner straks billedet af en typisk amerikansk farmer (eller Skipper Skr\u00e6k), og \u201dMissouri Meerschaum\u201d, som den kaldes \u2013 formentlig p\u00e5 grund af en sproglig misforst\u00e5else \u2013 er da ogs\u00e5 en typisk amerikansk foreteelse: En stump t\u00f8rret og udhulet majskolbe, forsynet med en hals af tr\u00e6 og et billigt plastikmundstykke. Den br\u00e6nder hurtigt igennem og har en slem tendens til at blive sur, fordi konstruktionen g\u00f8r det umuligt at ryge den til bunds \u2013 men pyt, den koster kun nogle f\u00e5 kroner. Dens tilh\u00e6ngere, der is\u00e6r findes i USA, k\u00f8ber et dusin ad gangen og smider v\u00e6k, efterh\u00e5nden som de bliver umulige at ryge p\u00e5. Majspiber s\u00e6lges ogs\u00e5 i Danmark, men en stor del af dem bruges formodentlig til at bl\u00e6se s\u00e6bebobler.<\/p>\n

\"r-12_951-waterpijp-blauw-bloemen\"<\/a><\/em>Vandpiben<\/strong> eller hookah\u2019en, der is\u00e6r er udbredt i Tyrkiet, k\u00f8ler r\u00f8gen ved at filtrere den gennem vand. Piberne findes i mange st\u00f8rrelser og udgaver, bl.a. med flere mundstykker s\u00e5 flere personer kan ryge p\u00e5 samme pibe. Tobakken, der ryges i disse piber, er blandet med aromatiske urter eller tilsat frugt- eller anden flavouring. Den temmelig fugtige tobak kan som regel ikke br\u00e6nde p\u00e5 almindelig m\u00e5de, men d\u00e6kkes af sm\u00e5 stykker br\u00e6ndende tr\u00e6kul. Selve rygeoplevelsen er s\u00f8d som slik.<\/p>\n

Indianske<\/strong> (nordamerikanske) piber er traditionelt fremstillet af forh\u00e5ndenv\u00e6rende materialer, fx \u201dpibestone\u201d, der bl.a. findes i South Dakota. Det er en bjergart som merskum \u2013 dog r\u00f8dbrun, tungere\u00a0og med en noget t\u00e6ttere struktur, men mulig at sk\u00e6re og bore i.<\/p>\n

\"p-20_388-opium-pipe-bamboo-brass-stoneware\"<\/a>Orientalske opiumspiber<\/strong> ses b\u00e5de som sm\u00e5 vandpiber og som \u201dalmindelige\u201d piber med hoved og ret lang hals, alle med et meget lille br\u00e6ndkammer\/hoved, ofte\u00a0fremstillet af messing. Ligesom disse har diverse typer af hashpiber, chillums, bong\u2019er og lignende ikke noget at g\u00f8re med egentlig tobaksnydelse. S\u00e5 ikke mere om dem..<\/p>\n

Piberne<\/a><\/h5>\n
Bruyere<\/a><\/h5>\n
Pibetyper<\/a><\/h5>\n
Pibemodeller<\/a><\/h5>\n
Pibens pasning<\/a><\/h5>\n
Pibem\u00e6rker<\/a><\/h5>\n
<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som n\u00e6vnt i gennemgangen af pibens historie og udvikling er der gennem tiderne produceret piber i mange forskellige materialer – hvoraf et af de historiske materialer fortsat anvendes: Merskum Merskum er et mineral – sepiolit, L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_mi_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/106"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=106"}],"version-history":[{"count":57,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/106\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2969,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/106\/revisions\/2969"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=106"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}