Piben blev br\u00e6ndt i \u00e9t stykke i en st\u00f8beform – med ret lille hoved og i begyndelsen en ret kort og tyk, senere l\u00e6ngere, slankere og let krummet hals. Den var det foretrukne rygeredskab gennem et par hundrede \u00e5r, og det var der flere grunde til. Den var let at masseproducere og dermed billig \u2013 hvilket i nogen grad kompenserede for, at den let gik i stykker. Og den var\/er faktisk udm\u00e6rket at ryge p\u00e5. Materialet er por\u00f8st, s\u00e5 piben ikke bliver sur, og den lange hals k\u00f8ler r\u00f8gen p\u00e5 en meget behagelig m\u00e5de. Til geng\u00e6ld bliver den meget varm og g\u00e5r som n\u00e6vnt let i stykker.<\/p>\n
I slutningen af 1500-tallet havde engl\u00e6nderne faktisk monopol p\u00e5 at fremstille kridtpiber. Holl\u00e6nderne tog dog tr\u00e5den op og blev helt dominerende i\u00a0midten af 1600-\u00e5rene, hvor piberne udviklede sig til kunstneriske og meget fantasifulde rygeredskaber – som man kan se det p\u00e5 det storartede pibemuseum i Amsterdam<\/a>. Fabrikationen af kridtpiber bredte sig i denne periode ogs\u00e5\u00a0til Danmark og andre europ\u00e6iske lande<\/p>\n I 1700 tallet fremkom de f\u00f8rste tr\u00e6piber af bl. a. buksbom, kirseb\u00e6r- \u00a0og n\u00f8ddetr\u00e6 \u2013 is\u00e6r fra Uhlm i Tyskland, der omkring 1750 forsynede n\u00e6sten hele Europa. Omtrent samtidig opstod merskumspiben. Merskum (fra tysk Meerschaum: Havskum) er en kalksten, der er forholdsvis let og bl\u00f8d, s\u00e5 det er muligt at sk\u00e6re i den, og med en fin hvid og t\u00e6t, ensartet struktur. Hertil kom pibehoveder af porcel\u00e6n.<\/p>\n Disse piber var is\u00e6r udformet som langpiber. Det er piber med et temmelig stort og tungt pibehoved, forsynet med en kort og krum hals som via et stift eller fleksibelt, kortere eller l\u00e6ngere r\u00f8r forbindes med pibespidsen. Den \u201dmoderne\u201d korte pibe med pibespidsen direkte p\u00e5 halsen kom f\u00f8rst til i l\u00f8bet af 1800-tallet.<\/p>\n Merskumspiben s\u00e5 dagens lys i begyndelsen af 1700-tallet, hvor man fandt p\u00e5 at sk\u00e6re pibehoveder \u2013 til langpiber \u2013 af magnesium hydrosilikat, der er en por\u00f8s kalksten med en fin hvid, t\u00e6t og ensartet struktur. Det tyske ord Meerschaum (havskum) henviser til, at stenens udseende kan minde om forstenede, hvidtoppede b\u00f8lger.<\/p>\n Den bedste kvalitet af helt hvid merskum findes kun \u00e9t sted i verden: Eskishehir i det centrale Tyrkiet. Afrikansk merskum, der kommer fra Tanzania, er som regel farvet af varierende afskygninger af gult, brunt og sort.<\/p>\n Merskumspibens rygeegenskaber er aldeles udm\u00e6rkede og kan n\u00e6rmest sammenlignes med bruyerepibens. Hertil kommer, at merskumspiben gennemg\u00e5r en interessant udvikling. Fra starten er den kridhvid, men under l\u00e6ngere tids rygning antager den efterh\u00e5nden farve, dels af tobakken og varmen fra forbr\u00e6ndingen, dels af fedtstof og varme fra h\u00e5nden. Piben bliver gulbrun, efterh\u00e5nden mere m\u00f8rkebrun og til sidst m\u00f8rkt mahognifarvet.<\/p>\n Den traditionelle og nu udelukkende historiske langpibe \u2013 med kortere eller l\u00e6ngere r\u00f8r mellem pibehoved og mundstykke \u2013 ligner i merskumsudgaven meget de tilsvarende samtidige pibehoveder af buksbom, n\u00f8ddetr\u00e6 og kirseb\u00e6rtr\u00e6. Dvs. med et ret bredt hoved, ofte med s\u00f8lvl\u00e5g og forsynet med en kort hals.<\/p>\n Pibehoveder af porcel\u00e6n var popul\u00e6re p\u00e5 finere langpiber op gennem 1800-tallet og ind i den f\u00f8rste fjerdedel af 1900-tallet. De var ofte h\u00e5ndmalede med dekoration og\/eller navnetr\u00e6k. Og havde normalt et l\u00f8st hoved, fastgjort i en hul tr\u00e6bund som ogs\u00e5 dannede pibens hals, og hvorp\u00e5 ogs\u00e5 var fastgjort det lange r\u00f8r (ofte udsmykket med led af horn, ben eller porcel\u00e6n), der dannede forbindelsen til pibespidsen.<\/p>\n Porcel\u00e6n er vandt\u00e6t og absorberer derfor ikke den overskydende fugt fra piberygningen \u2013 som kun har \u00e9t sted at s\u00f8ge hen: Ud gennem pibespidsen og ind i munden! Det problem l\u00f8ste man for langpibernes vedkommende ved at udstyre den hule tr\u00e6bund med en svamp, som kunne opsuge fugten \u2013 og bagefter tages ud og reng\u00f8res.<\/p>\n Omkring midten af 1800-tallet begyndte man i den Franske by Saint Claude<\/a> i Jurabjergene ved den schweiziske gr\u00e6nse at fremstille piber af bryererod. Bruy\u00e8re <\/a>(Erica arborea) er betegnelsen for en art lyng, der vokser i Middelhavsomr\u00e5det og kan blive 2-3 meter h\u00f8j. Det er tr\u00e6et fra den rodknold, som dannes mellem rod og stamme, der anvendes til piber. P\u00e5 grund af den langsomme v\u00e6kst har tr\u00e6et t\u00e6tte \u00e5rringe og er derfor meget h\u00e5rdt \u2013 men samtidig ret let. Hvortil kommer, at det er n\u00e6sten up\u00e5virkeligt af ild.<\/p>\n (I parentes bem\u00e6rket fremstilles der i dag\u00a0stadig piber i andre tr\u00e6sorter. Fx b\u00f8getr\u00e6, der er meget billige – men ikke de knapt 100 kr. v\u00e6rd. Og oliventr\u00e6,\u00a0der er\u00a0meget dyre – men alligevel ikke helt p\u00e5 h\u00f8jde med bruyere.)<\/p>\n Kridtpiben Den f\u00f8rste europ\u00e6iske pibetype var kridtpiben – som den m\u00e6rkv\u00e6rdigvis kaldes p\u00e5 dansk, idet materialet intet har at g\u00f8re med kridt, men derimod er en s\u00e6rlig art ler, der bliver bliver hvidt ved br\u00e6nding. L\u00e6s mere..<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1009"}],"collection":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1009"}],"version-history":[{"count":23,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1009\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2725,"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1009\/revisions\/2725"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/piberyger.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1009"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"j-19_429-maserholz-ulm-bakers-workshop\"](\"http:\/\/piberyger.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/j-19_429-maserholz-ulm-bakers-workshop.jpg\")
<\/a>Piber af tr\u00e6 – og andre materialer<\/h4>\n![\"h-meerschaum-hungarian-bowl-hongaar\"](\"http:\/\/piberyger.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/h-meerschaum-hungarian-bowl-hongaar.jpg\")
<\/a><\/strong>Merskumspiben<\/h4>\n![\"I-liefdespaar\"](\"http:\/\/piberyger.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/I-liefdespaar.jpg\")
<\/a>I sidste halvdel af 1800-tallet, hvor den moderne korte pibe vinder frem, opst\u00e5r en s\u00e6rlig kunstart. Den por\u00f8se og ensartede merskum g\u00f8r den velegnet til at sk\u00e6re i, og det er baggrunden for, at mange pibehoveder af merskum udformes som rene kunstv\u00e6rker forestillende menneskeansigter, dyr, n\u00f8gne kvindekroppe etc. Den skulpturelle virkning \u00f8ges \u2013 ofte p\u00e5 ret fantastisk m\u00e5de \u2013 efterh\u00e5nden som merskummen antager sin brunlige farve under rygning, hvor forskellige dele af udsk\u00e6ringsarbejdet farves i forskellige nuancer afh\u00e6ngigt af udsk\u00e6ringens dybde.<\/p>\n![\"G-porseleinen-stummel-tekst-amitie\"](\"http:\/\/piberyger.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/G-porseleinen-stummel-tekst-amitie-171x300.jpg\")
<\/a><\/strong>Porcel\u00e6n<\/h4>\nBryuerepiben<\/h4>\n
![\"04-chacom-18_020-buldog\"](\"http:\/\/piberyger.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/04-chacom-18_020-buldog.jpg\")
<\/a>Det er alt sammen egenskaber, der g\u00f8r bruyere til et uforligneligt materiale til fremstilling af piber og sikrer den ubetinget bedste rygeoplevelse. Derfor er (n\u00e6sten)\u00a0enhver pibe af tr\u00e6, der fremstilles og s\u00e6lges i dag, forarbejdet af bruyere. Hvilket ikke g\u00f8r alle piber lige gode, idet der er stor forskel p\u00e5 bruyeren. Se n\u00e6ste afsnit om bruyerepiben<\/a>.<\/p>\nHistorien<\/a><\/h5>\n
Bruyerepiben<\/a><\/h5>\n
Piben p\u00e5 museum<\/a><\/h5>\n
<\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"