Bestræbelserne for at inddæmme og begrænse udbredelsen af coronavirus har medført, at både The Danish Pipe Shop og Nordisk Tobakskollegium har besluttet af aflyse/udsætte henholdsvis The Danish Pipe Shops stort anlagte Pipe Show lørdag den 21. marts og Nordisk Tobakskollegiums Danmarksmesterskab i langtidspiberygning og sideløbende Pipe Show den 22. marts. Der arbejdes på at finde nye datoer for begge arrangementer.
Formanden for Nordisk Tobakskollegium, Peter B. Lau, skriver i en officiel meddelelse:
I lyset af henstillingen fra statsministeren om at undgå forsamlinger som ikke er absolut nødvendige har Nordisk Tobakskollegiums bestyrelse besluttet at udskyde Danmarksmesterskabet i langtidspiberygning 2020 til senere på året. Vi følger hermed The Danish Pipe Shops aflysning og udskydelse af deres pipeshow, som skulle have været afholdt lørdagen før Nordisk Tobakskollegiums pipeshow og mesterskab om søndagen. Samtidig holder vi tæt kontakt med The Danish Piope Shop og forsøger at placere Danmarksmesterskabet og Nordisk Tobakskollegiums pipeshow i sammenhæng med et senere The Danish Ppe Shop pipeshow, så vidt det overhovedet er muligt.
Vi annoncerer udskydelsen så bredt vi kan på hjemmesider, Facebook osv. Da det kan være svært for os at nå alle, der har tilmeldt sig eller blot har fået en brochure hos en forhandler, og har tænkt på at møde op den 22. marts, vil vi opfordre alle, som ser denne meddelelse og kender andre potentielle deltagere, til at udbrede denne meddelelse.
Med venlig hilsen
Peter B. Lau