Gensyn med yndlingspiben?

Piberyger.dk bringer nu en oversigt over en lang række af de pibemærker, der har været kendt og påskønnet af danske piberygere gennem det seneste halve århundrede – og hvoraf en del desværre ikke findes længere.

Som det er tilfældet med tobaksmærker er der forsvundet rigtig mange pibemærker, siden produktion og efterspørgsel kulminerede i 1960-erne og 70-erne. Så en del af de pibemærker, der nu berettes om i tekst og billeder på piberyger.dk, findes ikke længere eller er blevet til mere ligegyldige sub-brands” for andre pibemærker. Blandt de helt forsvundne er Kriswill (foto), Georg Jensen, og Bari foruden en række både engelske og franske pibemærker.

Andre pibemærker produceres stadig , men kan være svære at opdrive her i landet, hvor Stanwells dominans i nogen grad har fortrængt andre pibemærker fra forhandlernes udstillingsskabe. Stanwells kvaliteter ufortalt er det lidt ærgerligt, fordi en række franske og engelske pibemærker repræsenterer en lidt anderledes tradition både håndværks- og designmæssigt. Og det er jo først og fremmest mulighederne for variation og dermed nye oplevelser i både tobakkerne og piberne, der gør piberygningen til andet end blot behovstilfredsstillelse.

Læs her om pibemærkerne

1 thought on “Gensyn med yndlingspiben?”

  1. Hej Arne.
    Det var dog en dejlig informativ og sober gennemgang af forskellige pibemærker. Der ligger formentligt et kæmpearbejde med ditto research bag. Respekt !
    Og fortsat respekt for din helt igennem dejlige, hyggelige og informative hjemmeside. Jeg dvæler med stor fornøjelse ved den og tager en god slentretur ad Memory Lane. Keep up the good work

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.